AlQaeda sandsynligvis bag ambassadebombe

22. sep 2008
Den selvmordsbombe, der dræbte 53 i Islamabad lørdag, er sandsynligvis alQaedas værk. Det vurderer pakistanske myndigheder.

"Eksplosionen var så sofistikeret, at det må være al-Qaeda der står bag," siger en ikke navngiven kilde hos det pakistanske efterretningstjeneste til Reuters.

Fire udlændinge blev slået ihjel ved lørdagens angreb, heriblandt Tjekkiets ambassadør i Pakistan.

Pakistan har længe kæmpet hårde kampe mod islamiske oprørere på landets grænse til Afghanistan. Og det er denne konflikt, som sandsynligvis udløste bomben lørdag.

"Angriberne ønsker at destabilisere landet. De vil destabilisere demokratiet. De vil ødelægge landets økonomi," siger premierminister Yousaf Raza Gilani.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her