Alle har mindst én død finger

15. apr 2011
Efter 21 år kender Marian Hansen den barske hverdag for blomsterbindere

Der findes ikke et tal for hvor mange blomsterbindere, der tager skade af deres arbejde. Men Marian Hansen, der har været blomsterbinder 21 år er ikke i tvivl.

”Det er bestemt ikke et skånejob. Man får følelsesløse fingre, ondt i ryggen, lænden og skuldrene. Og så er der seneskedehindebetændelse i håndled på grund af kulde og slid,” siger Marian Hansen.

Hun er 41 år og har arbejdet som blomsterbinder siden hun har 20 og set en del forlade faget. Det våde kolde arbejde er hårdt for hænderne.

"Mange får hvide fingre og mister følelsen i fingrene, når hænderne har været i kulde for længe. Jeg har haft en kollega, der har mistet noget af det yderste led af to fingre,” siger hun.

Mange går rundt i kulde hele dagen, og om vinteren er der virkelig koldt. Eller de går ud og ind af kølerum og derved mellem skiftende temperaturer hele  tiden.

”Jeg har stået i en butik, hvor blomsterne frøs fast i vaserne. Det er blevet bedre langt de fleste steder. Men hvis man arbejder i et supermarked, er der tillæg hvis man arbejder i frosten eller på køl, det ville da være skønt hvis det også gjaldt os. Mange går jo i 10-15 grader hele dagen året rundt,  fordi der er køl i hele butikken og står i træk, det kan jo ikke være sundt for nogen."

Arbejdet har kostet hende selv følelsen i den ene ringfinger. Hun stak sig på en torn, der sidder fast inde i leddet, og sammen med kulden betød det, at hun slet ikke kan mærke fingeren længere.

"Alle blomsterdekoratører har med tiden skavanker eller en "død" finger. Jeg kender ingen, som ikke har måttet besøge en fysioterapeut, kiropraktor eller lignende for at få behandling af smerter," konstaterer Marian Hansen.

”En del bliver omskolet sent, fordi deres hænder eller ben ikke kan klare det længere. Det er ikke noget, vi melder nogen steder og vi har ikke vores egen fagforening. Det er bare noget, vi ved indbyrdes,” siger Marian Hansen.

Hun mistede sidst en kollega for tre år siden. Hun måtte opgive på grund af gigt i benene af stillestående arbejde og slid.

"Men det er et skønt arb. Et sjælearbejde, og når man har lidenskaben for blomster, må man tage det dårlige med, for man stopper ikke bare med det, man holder af at lave"

Udover kulden slæber blomsterbinderene mange mange kilo. De står med buketterne i den ene hånd, når de binder dem, og drejer kroppen 60 gange i timen uden at flytte fødderne. De fleste blomsterbutikker har også mange ting stående udenfor butikken. De skal bæres ud og ind hver dag.

”Vi bakser med tunge spande, og store vogne, hvor vi løfter ting over hovedhøjde, og bevægelerne, når vi binder buketter slider, fordi de er ens hver gang.”

Hun kender ikke noget til, at man kan få arbejdsskadeerstatning for de følelsesløsehænder eller andre skader. ” Jeg tror det ville være for dyrt, for vi har alt for mange skavanker”.

”Det er fuldstændig lige meget for os, hvilken fagforening vi er med i. Butiksarbejdet er kun en tiendedel af det eller mindre. Vi er håndværkere og kunstnere som frisører eller guldsmede, men vi har ikke nogen fagforening selv,” siger hun.

Hun tror heller ikke meget på Arbejdstilsynet.

”Arbejdstilsynet kommer og tjekker at vi står på måtter, for der er problemer med kolde gulve. Men hvis ens ben ikke kan mere, kan man sætte sig på en stol og arbejde videre, men hvis man ikke længere har føling i hænderne, så er det slut med at binde blomster.”