Alkoholikere får tvivlsom behandling

2. okt 2011
Hypnose, håndspålæggelse, akupunktur, antabus... Kvaliteten af mange behandlingstilbud til alkoholikere er for ringe, siger eksperter.

Hvis du får diabetes, forventer du formentlig en grundig behandling af en læge eller en anden, der er uddannet til at tage sig af sygdommen.

Men hvis du er afhængig af alkohol, kan du blive mødt af socialrådgivere, hypnotisører, akupunktører, præster - faktisk kan hvem som helst slå sig ned som behandler af alkoholisme.

Der er ikke krav om en bestemt uddannelse.

Samtidig er der stor forskel på, hvor gode de enkelte kommuners tilbud til landets cirka 150.000 alkoholikere er, siger flere fagfolk. Nogle af de kommunale behandlingstilbud er slet ikke baseret på viden om sygdommen.

"Vi tager slet ikke behandling af alkoholafhængighed alvorligt nok," siger overlæge Ulrik Becker fra Hvidovre Hospital og adjungeret professor på Statens Institut for Folkesundhed, der er en af landets førende eksperter på alkoholbehandling.

"Alkoholafhængighed er en sygdom, men det bliver mest set som et socialt problem eller som tegn på en svag karakterstyrke. Derfor er der ingen formelle krav til, hvem der kan behandle de afhængige. Man ville aldrig tillade, at andre sygdomme blev behandlet så tilfældigt," siger han.

Slappe kommuner

Er man afhængig af alkohol, og vil man gerne have gjort noget ved det, er det i dag kommunerne, der skal tilbyde gratis hjælp inden 14 dage. Men heller ikke her kan man være sikker på en kompetent behandling, siger fagfolk.

Kommunerne kan arbejde sammen med private tilbud om afvænning, men selv om Sundhedsstyrelsen har udsendt nogle retningslinjer for godkendelse, er det frivilligt for kommunerne, hvordan de vil bruge dem.

Og kommunernes egne behandlingscentre er der slet intet tilsyn med, selv om flere undersøgelser har vist, at kvaliteten på centrene er stærkt svingende.

"Nogle steder er der slet intet sundhedsfagligt personale tilknyttet, og andre steder er der ikke sikkerhed for, at man anvender metoder, som der er dokumentation for," siger Ulrik Becker.

"Samtidig har man stik mod alle anbefalinger spredt behandlingen på færre og mindre enheder, og det sikrer i hvert fald ikke ekspertisen. I betragtning af hvor stort et problem alkoholafhængighed er for den enkelte og samfundet, er det ærlig talt rystende, hvor få krav vi stiller til behandlingen," tilføjer han.

Flere krav

I Lægeforeningen er læge Jette Dam-Hansen, der er formand for foreningens forebyggelsesudvalg, helt enig.

"Alkoholisme er en sygdom, og så nytter det ikke, at man ikke har sundhedsfagligt personale med specialviden om alkohol tilknyttet behandlingen. Samtidig har mange misbrugere også alvorlige psykiske problemer, der skal behandles, lige som der kan være fysiske skader af forbruget," siger hun.

Både Lægeforeningen og eksperter ønsker, at der bliver stillet flere og skrappere krav til behandlingsstederne, hvad enten de er kommunale eller private.

- Der skal tilknyttes specialuddannet sundhedspersonale

- Det skal kræve en egentlig godkendelse at behandle alkoholafhængighed

- Behandlingen skal baseres på metoder, som har bevist deres effektivitet

Stor opgave

Flere af de store, private behandlingstilbud, som Avisen.dk har talt med, er enige.

"Vi behandler tusindvis af patienter, og fælles for rigtig mange er, at de allerede har prøvet andre tilbud, ofte offentlige, men uden virkning," siger Christina Frederiksen fra Behandlingscenter Tjele, et af landets største og baseret på en dansk udgave af den såkaldte Minnesota-kur.

"Det kræver specialviden at behandle en afhængighed af alkohol, og derfor har vi også fast læge, sygeplejerske, psykiater og psykolog ansat, og det er rimeligt at kræve, at personalet har en specialuddannelse, når problemet er så komplekst," tilføjer hun.

I Kommunernes Landsforening har det ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Anny Winther (V), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Hun har dog tidligere til magasinet 'Rus' udtalt, at kommunernes medarbejdere er kompetente nok. Hun mener, at det er en stor fordel, at behandlingen foregår i borgernes nærområde, og at kommunerne selv kan sammensætte tilbud.

Danskerne og alkohol

Hver fjerde dansker over 15 år drikker så meget, at de overskrider Sundhedsstyrelsens grænse for et alkoholforbrug med en lav risiko.

Overskrider man grænserne, har man øget risiko for at udvikle op mod 60 forskellige sygdomme, herunder blandt andet brystkræft.

Danskerne ved meget lidt om skadevirkningerne. Blandt andet ved kun otte pct., at alkohol øger risikoen for brystkræft markant.

Her er Sundhedsstyrelsens udmeldinger:

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol