Alexandra ydmygede Joachim

20. aug 2008
Alexandra lod Joachim stå og vente, da lille prins Felix skulle starte i skole.

Ifølge ugebladet Her & Nu ydmygede grevinde Alexandra i torsdags sin eksmand, prins Joachim, da deres yngste søn skulle starte i skole.

Alexandra lod nemlig Joachim stå og vente ude foran Krebs Skole på Østerbro i København, og det var tydeligt, at Joachim var irriteret over at vente.

- Flere gange greb han mobiltelefonen for at finde ud af, hvor ekskonen og sønnike blev af, skriver Her & Nu, der mener at forsinkelsen var en magtdemonstration fra Grevinde Alexandras side.

Børnene i de to nye børnehaveklasser skulle møde kl. 09.00 med deres forældre, Joachim var allerede på skolen klokken 08.45.

Men først klokken 9 ankom Alexandra med Felix, og det var Martin, der kørte bilen.

- At Alexandra ikke blot kom stæsende i sidste øjeblik med deres fælles barn, men at hun også havde taget sin nye mand med til Felix’ første skoledag, passede ikke Prins Joachim. Først skoledag er det mor og far – og ikke papmødre og papfædre – der afleverer deres børn, skriver Her & Nu.

Joachim havde da heller ikke taget sin nye kone, prinsesse Marie, med til Felix' første skoledag.

faktaboks