Alarm: Danskerne ryger på tvangsauktion

6. aug 2008
Ikke siden oktober måned 2003 har så mange danske familier mistet deres hjem ved en tvangsauktion, som det var tilfældet i juli måned. Det viser nye tal. Alarmerende, siger økonom.

Trængslerne for de danske boligejere viser sig nu for alvor. I juli røg 236 boliger på tvangsauktion. Det er en stigning på hele 146 procent sammenlignet med juli 2007 og 93 flere end i juni.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Alarmerende mange tvangsauktioner

Korrigeres der for sæsonudsving var antallet af tvangsautioner ifølge Danmarks Statistik 271 i juli mod 156 i juni.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Dermed er antallet af tvangsauktioner nu oppe på det højeste niveau siden oktober 2003, hvor der blev registreret 282 tvangsauktioner.

Og det er alamerende, skriver Handelsbankens cheføkonom, Jes Asmussen, i en kommentar til tallene.

- Man skal dog fortsat huske på, at vi kommer fra et historisk meget lavt antal af tvungne salg, og man skal ikke tolke alt for voldsomt på en enkelt måneds udsving, men alligevel må den seneste udvikling siges at være en smule alarmerende, og det er et tydeligt tegn på, at flere boligejere begynder at komme i problemer i takt med at priserne på boligmarkedet falder, skriver han.

Økonom forudser flere tvangsauktioner

Fortsætter afmatningen på boligmarkedet, tror Handelsbanken ikke, at vi har set de sidste stigninger i antallet af tvangsauktioner.

- Specielt kan en begyndende stigning i ledigheden være startskuddet til en ny, påpeger Jes Asmussen.

Fra BRFkredits seniorøkonom Mikkel Høegh lyder spådommen, at antallet af tvangsauktioner vil 'normaliserer' sig på 200-300 om måneden.

faktaboks