Akutfiasko: Fire samtaler per 100 ansøgninger

19. maj 2013, 06:00
Kun fire procent af ansøgningerne til akutjob har skaffet langtidsledige en samtale. Det viser ny undersøgelse fra FTF. Formand Bente Sorgenfrey kritiserer arbejdsgiverne.

Udfaldstruede arbejdsløse må sætte deres lid til Gud, politikerne eller bedre tider. For arbejdsgiverne kan de ikke regne med at få noget fra.

Det mener formanden for FTF Bente Sorgenfrey, der på baggrund af en ny undersøgelse retter skarp kritik af arbejdsgivernes vilje til at leve op til forpligtigelserne i akutjob-ordningen.

"Så tag dog i det mindste de langtidsledige til samtale og giv dem chancen for at fortælle, hvem de er, i stedet for at dømme dem,” siger Bente Sorgenfrey.

FTF har i samarbejde med de fire a-kasser under fællesorganisationen spurgt 570 af deres langtidsledige medlemmer om, hvad de har gjort for at skaffe sig et akutjob.

Otte ud af ti har søgt mindst et. Men kun 4 procent af ansøgningerne har givet ansøgerne adgang til en samtale.

”Det er utroligt, når de ledige søger så bredt, at de ikke engang kommer til samtale. Det er ikke godt nok fra arbejdsgivernes side," siger Bente Sorgenfrey.

I weekenden skal Enhedslisten forhandlet om endnu en redningspakke for langtidsledige, der mister deres dagpenge. I følge Bente Sorgenfrey er det absolut nødvendigt.

Dropper drømmejob

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har tidligere kritiseret veluddannede ledige for at være for forkælede til at søge job ved kassen i Netto.

De 570 FTF’ere i undersøgelsen har i høj grad droppet krav om både uddannelse, kvalifikationer og drømmejob. Seks ud af ti har søgt uden for eget fagområde. I snit har de søgt 14 akutjob.

For eksempel har arbejdsløse lærere blandt andet søgt job som lagerarbejder, telefonsælger, chauffør, museumskustode, pedel og opvasker.

I Dansk Erhverv, der er talerør for arbejdsgivere inden for blandt andet handel og service, erkender arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen problemstillingen.

"Som virkeligheden er, så får arbejdsgivere rigtig mange ansøgninger, og man kalder dem ind, der ser bedst kvalificerede ud på papiret, Man tænker ikke på socialt ansvar i den situation, men på hvem, der kan bidrage til en sort bundlinje," siger Ole Steen Olsen.

Han mener dog, at arbejdsgiverne på mange andre måder udviser socialt ansvar.

"Men det er på en anden måde i samarbejde med for eksempel kommuner. Ikke ved ordinære ansættelser," siger han.

EL gentager: Akutjob er en fiasko

At det kun er fire procent af ansøgningerne, der har givet adgang til en samtale, er værre end, hvad arbejdsmarkedsordføreren Christian Juhl  fra Enhedslisten før har hørt.

”Jeg må gentage mig selv: Akutjob-ordningen er en fiasko,” siger han.

Christian Juhl mener, at FTF-undersøgelsen forøger behovet for, at weekendens forhandlinger om en redningsplan for de udfaldsramte dagpengemodtagere ender med en aftale.

Leif Lahn, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, forsvarer arbejdsgiverne.

"Det er en skam, og det ærgrer mig, at ikke flere er blevet kaldt ind til samtale eller har fået job, men man kan ikke sige, at arbejdsgiverne ikke har leveret. Aftalen var, at der skulle slås 12.500 akutjob op, og vi er snart oppe over de 25.000," siger Leif Lahn.

Han mener, det ville være rigtig svært at lave en aftale, der forpligtede arbejdsgiverne til at tage de ledige.

"Man kan ikke tvinge arbejdsgivere til at se nogen til samtale eller ansætte nogen, der ikke mener, de kan bruge," siger han.