camilla-gregersen_4
Dansk Magisterforening og formand Camilla Gregersen (billede) vil kæmpe for at få en række krav om grøn omstilling på offentlige arbejdspladser med til forårets overenskomstforhandlinger. Foto: Pressefoto.

Forbund har anderledes krav til OK-forhandlinger: 'Et vigtigt signal at sende'

22. sep 2020, 06:00
Magistrene og Djøf vil have krav om grøn omstilling på arbejdspladsen med til forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked. Hos HK afviser man ikke at støtte op om kravene, men ikke for enhver pris, lyder budskabet.

To af landets store akademiker-fagforbund sætter nu grøn omstilling på arbejdspladsen på listen af krav, der skal fremlægges for arbejdsgiverne under forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked. 

Og det er de godt 55.000 universitetsuddannede magistre, som bærer faklen forrest.

LÆS OGSÅ: Personalepolitik om seksuel chikane: Danmark halter langt efter nordiske naboer

Hovedbestyrelsen i Dansk Magisterforening godkendte i sidste uge forbundets krav til OK21, og som noget nyt vil magistrene altså sikre, at medarbejdere og ledelse fremover skal arbejde systematisk sammen om at fremme den grønne omstilling på offentlige arbejdspladser.  

Magisterforeningen vil med de nye krav dels sikre, at arbejdspladserne begynder at arbejde strategisk med den grønne omstilling og dels, at de ansatte får indflydelse på, hvordan arbejdspladserne arbejder med at nedbringe CO2-udledning og lignende klimavenlige tiltag. 

- Vi mener, det er naturligt, at fagbevægelsen og vi tager den udfordring, som grøn omstilling er, alvorligt, og det kræver, at vi arbejder med det på alle planer. Også i overenskomsterne, siger Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening.

Magistrenes OK21-krav om grøn omstilling af offentlige arbejdspladser 

  • Offentlige arbejdspladser skal forpligtes til, at grøn omstilling bliver et indsatsområde i samarbejdssystemerne.
  • Grøn omstilling skal indgå i drøftelserne om arbejds- og personaleforhold, omstilling af arbejdspladsen samt mål, strategi og økonomi.
  • Kravet forpligter også arbejdspladserne  til, at der vedtages en personalepolitik om bæredygtighed.
  • Vedtagelse af strategi og personalepolitik skal ske ved bred inddragelse af medarbejderne. 
  • Der skal ske en bred medarbejderinddragelse ved grøn omstilling af offentlige arbejdspladser.
  • Konkret skal samarbejdsudvalgene vedtage en strategi og organisering for arbejdspladsens arbejde med grøn omstilling, som sikrer, at der sker bred inddragelse af medarbejderne.
  • Der skal være mulighed for at udpege særlige klima-repræsentanter/-ambassadører i organisationen.

    Kilde: Dansk Magisterforening

Arbejdet skal foregå i samarbejdsudvalgene via indspark fra nye klimarepræsentanter, som samler ideer og viden ind fra arbejdspladsen, og Camilla Gregersen ser blandt andet for sig, at der skal arbejdes med, hvilke CO2-aftryk arbejdspladsen sætter i forhold til energiforbrug og transport.

- Der skal laves intelligente løsninger, som er ressourcebesparende, og som både giver en grøn og en økonomisk gevinst for arbejdspladsen, siger Camilla Gregersen.

At landets kommuner og sundhedsvæsen i forvejen har stramme budgetter, mener hun ikke behøver spænde ben for ambitionen om at gennemføre nye grønne investeringer på de offentlige arbejdspladser.  

Tiltrækker unge

- Der er klare økonomiske gevinster at hente ved at genanvende og spare på ressourcerne og elektriciteten på en arbejdsplads, så man skal blot turde tænke grøn omstilling sammen med økonomien, siger DM-formanden.

Hun mener også, at 'grønne' offentlige arbejdspladser vil få lettere ved at tiltrække arbejdskraft i de kommende år, når arbejdsgiverne kommer til at kæmpe om velkvalificeret arbejdskraft, fordi de yngre årgange er mindre end de ældre årgange, som forlader arbejdsmarkedet.

- Den branding, arbejdspladsen opnår ved at være grøn, er værdifuld, fordi man så kan tiltrække personale, som går meget op i grøn omstilling, og det ser vi jo, at de unge generationer gør, siger hun. 

Samme toner lyder fra et andet af landets store akademikerforbund, Djøf, hvor bestyrelsen også netop har fastlagt sine krav til OK21-forhandlingerne, og hvor et af punkterne handler om grøn omstilling.

Kravet lyder, at arbejdspladsen mindst én gang om året drøfter arbejdspladsens indsats i forhold til grøn omstilling 'og resultaterne heraf' i SU/MED-udvalgene (samarbejdsudvalgene på de offentlige arbejdspladser, red.). 

Det kommer nok ikke til at redde verden, at man taler om grøn omstilling i MED-udvalgene, men det er en god start, og det flugter med, at medlemmerne også ønsker, at deres arbejdspladser skal bidrage til den grønne omstilling
Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig

Ifølge Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, er det 'meget nyt' for forbundet at skrive den type krav på ønskelisten til en overenskomstforhandling.

Hun peger på, at klima og grøn omstilling traditionelt set ikke hører hjemme i overenskomsterne.

- Det er jo ikke på arbejdspladserne, at man fastsætter grønne afgifter eller CO2-skatter og køber skov ind for at bekæmpe klimaforandringerne, siger hun. 

Sara Vergo gør sig derfor heller ikke nogen forventning om, at Djøf's krav vil flytte bjerge, men hun mener alligevel, at det sender et vigtigt signal.

- Det kommer nok ikke til at redde verden, at man taler om grøn omstilling i MED-udvalgene, men det er en god start, og det flugter med, at medlemmerne også ønsker, at deres arbejdspladser skal bidrage til den grønne omstilling, siger hun.

Sværere at få øje på

Blandt landets andre store offentlige faggrupper er interessen for at sætte et grønt aftryk på overenskomstforhandlingerne ikke helt så let at få øje på.

3F og HK Kommunal oplyser, at forbundenes OK21-krav endnu ikke er blevet vedtaget, mens Danmarks Lærerforening og HK Stat oplyser, at medlemmer ikke har formuleret den type krav.

Men det er ikke det samme som at sige, at medlemmerne ikke interesserer sig for grøn omstilling, mener næstformand i HK Stat, Peter Raben.

- Det ligger vores medlemmer en hel del på sinde, kan vi se i undersøgelser, men det er så bare ikke noget, der er faldet dem ind at få med i overenskomstforhandlingerne, siger han.

Ikke for enhver pris

Han afviser ikke, at HK vil støtte et krav om at få grøn omstilling med som fast punkt på dagsordenen i samarbejdsudvalgene, hvis forbundene ellers kan blive enige om det.

Men dog ikke for enhver pris, lyder budskabet.

- Jeg kan ikke forestille mig, at vi gør grøn omstilling til et handelsobjekt, og at vi vil kæmpe for grøn omstilling i overenskomsten, hvis det samtidig betyder, at vi skal give køb på for eksempel lønstigninger eller fritvalgsordninger til vores medlemmer, siger Peter Raben.

Han mener, der er flere tangenter at spille på, hvis man vil bane vejen for en grøn omstilling af de danske arbejdspladser.  

- For eksempel samarbejder vi lige nu med arbejdsgiverne på at udvikle AMU-kurser i bæredygtige indkøb på arbejdspladsen. Vi har jo store indkøbsaftaler på det offentlige område, som kan trække i den rigtige retning, siger Peter Raben.

De offentlige fagforbund mødes for første gang i denne uge for at drøfte de generelle krav til forårets overenskomstforhandlinger. Kravene skal først drøftes i de Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og senere i CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg.