Mor og far har stor betydning for de unges uddannelsesvalg. Rigtig stor. Hvis din mor eller far har taget en lang videregående uddannelse, så er chancen for, at du selv går en anden vej og vælger en erhvervsuddannelse, meget lille.

Læs også: Virksomheder jagter forgæves faglærte

Nye beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at så godt som samtlige børn af akademikere vælger en gymnasial uddannelse frem for erhvervsuddannelserne. Det er kun fem procent af de børn, hvis mor og/eller far har en lang videregående uddannelse, som ikke følger i forældrenes fodspor og i stedet tager en erhvervsuddannelse.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Lang vej til at nå politisk mål

Manglen på faglært arbejdskraft gør sig allerede gældende i dag, og situationen bliver kun værre i de kommende år. Analyser viser, at vi allerede i 2025 kommer til at mangle 60.000 faglærte medarbejdere.

Skiftende regeringer har derfor haft det som et erklæret mål, at 25 procent af en ungdomsårgang skal søge ind på erhvervsuddannelserne i 2020 – stigende til 30 procent i 2025.

I mange familier – særligt de akademiske – tages det for givet, at gymnasiet er førstevalget
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA

Der er dog lang vej til den målsætning. Søgetallet til erhvervsuddannelserne steg ganske vist en smule fra 2018 til 2019, men kun med 0,7 procentpoint og landede på 20,1 procent.

På trods af et langvarigt politisk fokus på de sløje søgetal til erhvervsuddannelserne, har det altså vist sig at være en svær nød at knække. Én årsag hertil er, at vi er oppe mod en meget stærk uddannelsesmæssig social arv. Akademikernes børn går direkte i deres forældres spor fra folkeskolen til 1.g – og de gør det år efter år.

Siden 2010 har andelen af akademikernes børn, der vælger gymnasiet over erhvervsskolen, hvert eneste år ligget stabilt på 95-96 procent.

Alles børn søger mod gymnasiet

Udfordringen bliver kun større af, at det ikke blot er akademikernes børn, der vælger studenterhuen over svendebrevet. Uanset forældrenes uddannelsesbaggrund, så vælger flertallet af deres børn gymnasiet.

Blandt unge, hvis forældre har en mellemlang videregående uddannelse, er det 86 procent, der vælger en gymnasial uddannelse, mens det gælder 80 procent af de unge, hvis forældre har en kort videregående uddannelse.

Selv blandt børn af faglærte vælger 69 procent en gymnasial uddannelse frem for erhvervsskolen. Og for børn af forældre med folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelse, vælger 61 procent også de gymnasiale uddannelser over erhvervsuddannelserne.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Mobilitet i uddannelse skal gå begge veje

Vi står med andre ord over for en stor udfordring, hvis kurven (med søgningen til erhvervsskolerne, red.) skal knække. Der er tilsyneladende opstået en fortælling om, at gymnasiet er den oplagte vej at gå. Og at vi bare skal have længere og længere, akademisk uddannelse. Uddannelsesmobiliteten er blevet en ensrettet vej, hvor alle skal bevæge sig mod kandidatgrader.

Har vi som samfund en velfungerende mobilitet, når alle vælger det samme?
Jannik Bay, Uddannelses- og integrationschef i DA

Men har vi som samfund en velfungerende mobilitet, når alle vælger det samme? Eller har vi først åbenhed og mobilitet, når det ikke blot er håndværkerens søn, der bliver jurist – men også juristens datter, der bliver håndværker? Når alle unge faktisk vælger videreuddannelse efter folkeskolen ud fra, hvad de har interesse, lyst og evne til – og ikke ud fra automat-valg og forældrenes eventuelle forestillinger og fordomme?

Flere børn skal ind på virksomhederne

Hvis vi skal knække kurven, så skal de unge og deres forældre have et mere nuanceret billede af, hvad man kan bruge en erhvervsuddannelse til. At man kan få super-spændende job og god løn, løse vigtige samfundsudfordringer og arbejde med områder som den grønne omstilling, digitalisering og omsorg. Erhvervsuddannelserne giver fantastiske muligheder for at blive iværksætter og selvstændig – eller for at læse videre, hvis man ønsker det.

Hvordan? Det er ikke simpelt. Men de unge bliver i løbet af deres skoletid stadig ikke i tilstrækkelig grad informeret om de mange gode muligheder, en erhvervsuddannelse tilbyder. Folkeskolen har en tendens til at favorisere og fordre de akademiske kompetencer. Det bør der gøres noget ved.

Der har været et vist politisk fokus på området i noget tid, men der er langtfra gjort nok. Der er behov for langt stærkere fokus på praksisfaglig læring. Vi skal have flere projektorienterede forløb i samarbejde med det lokale erhvervsliv, og flere børn og unge skal ud af klasselokalerne og ind på virksomhederne. De skal se, hvordan de kan bruge deres teoretiske viden i virkelighedens verden. Samtidig bliver undervisningen mere spændende og nærværende. For alle elever.

Her har virksomhederne allerede taget et første skridt og med initiativet 'Åben Virksomhed' inviteret skolerne og børnene ind. Men der er behov for mere. Listen er lang over steder, hvor den nye regering og den nye minister kan begynde. Lærerne og uddannelsesvejlederne kender eksempelvis meget mere til gymnasierne, end de kender til erhvervsuddannelserne. Det er forståeligt, for det afspejler deres egen uddannelsesvej. Men det er ikke desto mindre en ubalance, der skal rettes op på. Flere skoler kan udbygge praksisfagligheden – og mange skoler har interesse for det.

I mange familier – særligt de akademiske – tages det for givet, at gymnasiet er førstevalget. Der tales ikke meget om erhvervsuddannelserne omkring middagsbordet, og en erhvervsuddannelse er alt for sjældent førstevalget. Det skyldes ofte manglende viden om de mange gode muligheder, en erhvervsuddannelse giver. Det skal der gøres noget ved. Det skylder vi de unge.

Sådan har DA gjort

Populationen i analysen er unge, som har afsluttet 9. eller 10. klasse og derefter påbegynder en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse) inden for tre måneder. Der fokuseres således på det reelle optag på uddannelserne. Hvis de unge har påbegyndt mere end en uddannelse inden for de tre måneder, er der set på den senest påbegyndte.

Der ses på optaget til samtlige erhvervsuddannelser, og de gymnasiale uddannelser dækker over både STX, HHX, HTX, HF og lign.