B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ahn Lê. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix (arkiv)

Tv-kok spiste og drak for en mio. kr. før konkurs

13. nov 2019
Ejerkredsen bag Anh Lês konkursramte restaurantkæde anvendte såkaldte "ejerkort" og spiste på én måned for 81.298 kroner.

På baggrund af kilders informationer og interne kontoudskrifter kan B.T. onsdag afsløre, at ejerkredsen bag den konkursramte vietnamesiske restaurantkæde LêLê, har spist og drukket for mere end en million kroner kvit og frit.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha åbner op om sin sorg: Sendte mørke skyer over himlen

Samtidig havde restaurantkæden blodrøde tal på bundlinjen.

Det er kendiskokken Anh Lê, som har tegnet kæden og mellem januar 2017 og juni 2019, er der fortæret for 1,1 millioner kroner på LêLês regning, skriver B.T.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Anonyme, tidligere ledende medarbejdere fortæller til B.T., at der i ejerkredsen, der blandt andre består af Anh Lê, hendes bror Son Lê samt nogle familiemedlemmer, er anvendt såkaldte "ejerkort".

Selskabet bag restaurantkæden havde ifølge B.T. i 2018 et underskud på 2,6 millioner kroner og en negativ egenkapital på 2,9 millioner kroner, mens der i "adskillige måneder" blev "spist og drukket for over 50.000 kroner", skriver B.T.

Alene i regnskaberne for marts 2017 løber ejerkredsens forbrug op i 81.298 kroner.

2017 endte med et underskud på 643.108 kroner. I samme periode fortærede ejerkredsen ifølge B.T. for 561.671 kroner.

LÆS OGSÅ: Fængslet for trafikdrab på 12-årig: Brød grædende sammen i retten

Ansatte har 1,9 mio. til gode

I sidste uge kunne Ekstra Bladet fortælle, at kreditorerne har rejst krav for ikke mindre end 9.741.644 kroner i det konkursramte selskab.

Ifølge avisen er der i selskabet værdier for 856.154 kroner, mens medarbejderne har 1,9 millioner kroner til gode i løn.

B.T. har desuden afsløret, at ansatte arbejdede op mod 400 timer om måneden.

En tidligere ansat har fortalt, at det var forventet, at han arbejdede over og lavede administrativt arbejde, som han ikke blev betalt for. Det kalder 3F København for "social dumping af allerværste grad".

B.T. har forgæves forsøgt, at få en kommentar fra Ahn Lê, hendes bror og medejer Son Lê og kurator for konkursboet Piya Mukherjee.

LÆS OGSÅ: Chef fyret på skole: Nu tager sagen overraskende drejning