Afsløret hæler: Nu melder jeg mig

22. jul 2010
Jeg erkender, at det er ulovligt, siger den kvinde, der satte kendisdansers tøjkollektion til salg. Hun vil nu aflevere tøjet til politiet.

Tøjdesigneren og elitedanseren Mette Georgio fra "Vild med Dans" blev i maj i fjor bestjålet, da hendes nye tøjkollektion blev stjålet fra en lastbil i England.

Værdier for 100.000 kr. forsvandt.

Læs: Bestjålet kendis-danser raser over tøj-hæler

For få uger siden blev tøjet sat til salg for småpenge på e-handels-sitet E-Bay, hvor en hæler siden solgte ud af hælervarene, hvilket politiet i North Yorkshire i England blev underrettet om - uden at stoppe hæleren.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Men under dække af at være kunde, der ville købe hele det stjålne Gio Mio-sortiment, lykkedes det efter en længere e-mailkorrespondance på E-Bay i går Avisen.dk at få telefonkontakt med en kvindelig hæler, der påstår, at være uvidende om, at tøjet er tyvekoster.

Hvorfor sælger du en tøjkollektion, der er stjålet?

"Jamen (lang pause). Jeg vidste jo ikke at det stjålet. Det kommer som et chok for mig. Fuldstændigt."

Det blev stjålet fra en lastbil i maj sidste år. Hvordan har du det med at sælge tøj, der er stjålet?

"Det er jeg frygteligt flov over. Men jeg vidste det jo slet ikke. Tro mig"

Hvordan er det kommet i besiddelse af tøjkollektionen?

"Jamen, vi kørte en tur en weekend, og så kom vi forbi et loppemarked, hvor vi købte det til en meget god pris."

Du har oplyst til mig, at du sælger tøjet til langt under den vejledende udsalgspris. Burde det give anledning til at tro, at det kunne være hælervarer?

Det burde det måske. Men jeg tænkte aldrig tanken. Det er så ulækkert, at nogen kan finde på at sælge tyvekoster."

Er det også ulækkert, at du har solgt stjålet tøj?

"Jeg var jo i god tro. Det er ikke så godt det her."

Er klar over, at det er strafbart at sælge stjålne varer, uanset om man selv har stjålet dem?

"Ja, jeg erkender, at det er ulovligt, men fat det nu - jeg vidste ikke, det var stjålet."

"Frygter du at blive anholdt, sigtet og dømt for hæleri?

"Nu går jeg til politiet her i weekenden med tøjet og finder ud af, hvad der skal ske."

Hvor mange stykker Gio Mio-tøj har du solgt?

"Kun et par hot pants."

Jeg har dokumentation for, at du har solgt mere end det. Hvor meget har du solgt, og hvor mange penge har du tjent?

"Det kan jeg ikke huske."

En af jeres kunde på E-Bay har talt med en mand, der bruger samme profil som dig. Hvem er han?

"Jeg vil ikke udtale mig mere. Kommer det her i medierne?"

Det har hidtil ikke være muligt for Avisen.dk at få en kommentar fra politiet i North Yorkshire, hvortil sagen er anmeldt.

Læs også: E-Bay med hælervarer: Det er ikke vores ansvar