20201211-151826-L-1920x1364we
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) skal nu behandle et lovsforslag om lønreform i det offentlige. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Borgerforslag mod uligeløn når 50.000 underskrifter på otte dage

16. mar 2021, 10:35
Skal traditionelle kvindefag i det offentlige have et gevaldigt lønløft for at skabe ligeløn? Det bliver Christiansborg tvunget til at diskutere i den nærmeste fremtid.

Otte dage.

Så kort tid skulle der til, før et borgerforslag, der vil gøre op med Tjenestemandsreformen af 1969, nåede de magiske 50.000 underskrifter, det kræves, før det fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget. 

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske bag fremadstormende borgerforslag: 'Uligeløn kan ikke løses af fagforeningerne'

Derfor bliver partierne på Christiansborg i den nærmeste fremtid tvunget til at diskutere forslaget om en omfattende lønreform, der med et markant løft af lønnen i det offentlige skal fjerne løngabet mellem traditionelle mande- og kvindefag.

Borgerforslaget havde ellers 180 dage til at nå de 50.000 NemID-signaturer, efter det blev fremsat på kvindernes kampdag 8. marts, men kom over målstregen tirsdag morgen.

- Vi er meget glade og overvældede over, hvor hurtigt, det er gået, skriver forslagsstiller og sygeplejerske Vibeke Frost i en SMS.

Kvindejob var ikke rigtigt arbejde

Tjenestemandsreformen, der i 1969 indplacerede 40 tjenestemandsstillinger på forskellige løntrin, har skabt en strukturel ulighed, der holder traditionelt kvindedominerede fag nede i lavtlønsområdet, har Vibeke Frost tidligere forklaret til A4 Overenskomst;

- Vi kalder den også for ’uligelønsloven’. Det er et levn fra dengang, hvor kvinder knap var kommet ud på arbejdsmarkedet, og manden var den eksistensbærende indtægt. Kvindejob var ikke ”rigtigt arbejde”, siger sygeplejersken.

- De kvindedominerede fag var enten et kald - sygeplejersker ville jo gerne ofre sig for patienterne, og det faldt jo kvinderne naturligt at passe børn som pædagoger – eller tænkt som et hobbyprojekt, hvor kvinden kunne tjene nogle lommepenge. Og de blev aflønnet derefter. Det har skabt en skævvridning i lønnen, der ikke er blevet udlignet endnu, tilføjer Vibeke Frost.

LÆS OGSÅ: Utilfredsheden ulmer: Er sygeplejerskerne på vej med et nej til OK-aftale?

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) har ellers for nylig afvist, at han eller regeringen vil blande sig i lønniveauerne i det offentlige. Det spørgsmål hører til i forhandlingslokalerne, når de offentlige overenskomster forhandles, lød det.

- Der er ingen tvivl om, at manglende ligeløn er en udfordring, som der ikke er en let løsning på, og det er en vigtig diskussion. Men det er afgørende, at vi holder fast i, at løn- og ansættelsesvilkår aftales i forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, skrev Peter Hummelgaard i en mail til A4 Overenskomst 8. marts,

Det var et budskab, som ministeren gentog, da Enhedslistens Pernille Skipper efterfølgende havde ham i samråd om ligelønsproblematikken.

Men Peter Hummelgaard slipper ikke for at diskutere tjenestemandsreformen lige foreløbigt. 

Partier bliver tvunget til at tage stilling

Konkret vil borgerforslaget, der kan læses i sin helhed her, gennemføre følgende punkter. 

1. At Folketinget skaber en lønreform, der erstatter Tjenestemandsreformen.

2. At reformen er velbegrundet med udgangspunkt i transparente kriterier, som fx. ansvar, uddannelseslængde og tager højde for opgaveglidninger mellem faggrupper og honorering, når dette sker.

3. At Folketinget fremlægger en plan for indfrielsen af dette mål inden for en overskuelig tidsramme.

Der er ikke fastlagt nogen nærmere model i borgerforslaget - udarbejdningen af reformen er politikernes ansvar, mener forslagsstillerne, der dog anerkender, at deres forslag vil kræve en stor mængde finansiering.

LÆS OGSÅ: OK21 skuffer Pernille Skipper: Kræver 2030-plan for ligeløn

Det vil blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget af de partier, der har skabt borgerforslagsordningen. Det er dog ikke ensbetydende med, at partierne også stemmer for forslaget.

Men forslaget vil blive behandlet som enhvert andet beslutningsforslag. Det vil blive fremsat i salen til debat og førstebehandling og ryger derefter i eksempelvis beskæftigelses- eller ligestillingsudvalget.

Her er der mulighed for ministerspørgsmål, ændringsforslag og samråd,  inden borgerforslaget skal til endelig afstemning i Folketingssalen ved andenbehandlingen. 

De 50.000 underskrifter er ingen garanti for, at borgerforslaget bliver til virkelighed. Men det er i hvert fald garanteret, at partier på Christiansborg kommer til forholde sig til Tjenestemandsreformen. 

Aktivistiske græsrødder forplantede sig

Borgerforslaget er født ud af en græsrodsorganisering, hvor sygeplejersker, jordemødre, pædagoger, socialrådgivere og akademikere har fundet sammen på tværs af fag gennem grupper og netværk på sociale medier.

Siden har flere fagforeninger fra offentlige kvindefag, heriblandt Jordemoderforeningen og Dansk Sygeplejeråd, kastet deres vægt bag forslaget. 

Også SF's næstformand Lise Müller, der selv er sygeplejerske, har skrevet under og delt borgerforslaget på Facebook.

Det er fortsat muligt at skrive under på forslaget, indtil det er færdigbehandlet i Folketinget.