Tæt på verden: Afrika og Asien giver Europa og USA baghjul

12. dec 2012, 11:17
Halvdelen af verdens fattige ventes at bliver middelklasse om ganske få år. Nye trends peger imod individuel styrke snarere end statsmagt.

I en nær fremtid vil tilstandene i udviklingslande have større betydning for global økonomisk velfærd end de traditionelle økonomiske stormagter i vesten. Vi kommer i mindretal.

Amerikanske efterretningstjenester har tilsammen udgivet en rapport, hvor de er enige om, at vestlig magt, herunder USAs egen, vil svinde og blive mindre dominerende på den globale scene allerede i 2030. Det har taget dem 4 år at nå frem til konklusioner, som andre også har draget.

NIC mener

U.S. National Intelligence Council (NIC) forudser, at Asien vil have passeret både europæisk og amerikansk magt. Alene Kinas økonomi vil før 2030 skæringsdatoen for trend-rapporten har passeret USAs som den største.

Perspektiverne bygger på fremgang for verdens fattige. Op til halvdelen af klodens fattigste befolkning kan stige op i mellemklassen ved hjælp af uddannelse, job og investeringer i sundhed, hvilket vil give et enormt boost til økonomien i asiatiske og afrikanske udviklingslande.

Hvad der kommer til at ske globalt er aldeles uvist for de amerikanske efterretningstjenester. “Der har aldrig været en verden tidligere, hvor mellemstanden er i flertal i flest lande,” udtaler Mathew J. Burrows, rapportens forfatter.

Han påpeger også, at de nye trends peger imod individuel styrke snarere end statsmagt.

Ikke sikkert

Burrows indrømmer, at USAs langsigtede analyser tidligere har forudsat, at stormagten ville fortsætte med at være verdens førende økonomi. Ikke mere.

Rapporten, der er sjælden for sine langsigtede forudsigelser, undlander ikke at omtale forskellige faktorer, der kan vælte korthuset. Blandt den er globale epidemier, langvarig finanskrise og klimaforandringer.

Og så er der terror, hvor små grupper kan dominere udviklingen regionalt og globalt, hvilket tidligere var forbeholdt nationalstater. Allerede nu er den langt overvejende andel af internationale konflikter interne opgør i talrige lande, hedder det med henvisning til Røde Kors, ICRC.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.