Ældreplejer smurte kvindes kønsdele i Colgate

22. jan 2014, 13:15
Svensk kvinde blev fyret for at bruge tandpasta på ældre kvindes underliv.

Tandpasta eller fugtighedscreme. Man kan let tage fejl af tuberne.

Det skete i Sverige. Her fik en ældre kvinde fra Malmø nemlig sidste år smurt sit underliv med Colgate af en kvindelig sosu- assistent.

Den ældre skulle ellers have været smurt med fugtighedsgivende salve, men da denne ikke var at finde, valgte den svenske kvinde at smøre tandpasta på kønsdelene i stedet. Hun blev senere fyret. Det skriver svenske Aftonbladet.

Den ældre kvinde, der skreg i smerte, blev fundet en time senere med et rødt og hævet underliv. Tandpastaen blev hurtigt skyllet væk.

Episoden har ført til en anmeldelse til politiet efter en paragraf i serviceloven, som handler om omsorgssvigt.

Hjemmeplejens leder, Stefania Siljegard, er chokeret men mener ikke at kvinden handlede i ond tro.

”Hun har formegentlig troet, at tandpastaen kunne bruges på samme måde som salven,” siger hun til Aftonbladet.