Ældre kvindes demens-ramte mand modtog dette brev fra Danske Bank om, at han ville blive ringet op, og blandt andet blive spurgt om ”han har en tæt relation til en politisk eksponeret person”. Hustruen troede det var fup. Foto: Faglige Seniorer/

Ældre skræmt af mystisk brev: Er det fup?

30. jan, 08:54
Ældre har fået brev fra bank om, at de vil blive ringet op og udspurgt om personlige forhold. ”Er det et trick?”, spørger 80-årig.

”Er det et trick, eller hvad har de gang i?”

Sådan spørger 80-årige Jytte Petersen om et brev, som flere ældre har modtaget fra Danske Bank.

Ifølge Jytte Petersen har brevet skabt ængstelse hos modtagere.

- De ældre er i forvejen skræmte over de mange fupmails, de modtager i deres mailboks. Og ikke mindst de opringninger, de læser og hører om, de risikerer at få fra kriminelle, der udgiver sig for at være fra banken eller myndigheder. Og så får de et brev med posten fra deres bank, der ligner fup. Det er ikke særlig smart, fortæller Jytte Petersen til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

LÆS OGSÅ: Dansk stjerne: - Jeg har afvist flere dårlige aftaler

Brevet – som flere ældre har modtaget fra Danske Bank - er sendt med posten og her står blandt andet:

”Inden for nogle få uger ringer vi til dig og stiller dig nogle spørgsmål. Spørgsmålene handler blandt andet om, hvor du er statsborger, og i hvilket land du er statsborger. Vi spørger også, om du er eller har en tæt relation til en politisk eksponeret person (ambassadør, højesteretssagfører eller en anden person med en lignende højtstående offentlig stilling).

”Hvis vi ikke har en kopi af din billedlegitimation i forvejen, vil vi bede dig om at sende en kopi til os.”

Jytte Petersen – der aktiv i Faglige Seniorer og formand for Serviceforbundets seniormedlemmer – fortæller, at blandt andet et medlem i Roskilde har henvendt sig til banken om brevet.

- Brevet var sendt til hendes mand, der er demens-ramt. Hun ringede til banken, for hun troede at der var tale om et falsk brev. Men banken kunne oplyse, at brevet var ægte. Hun undrede sig meget over ordlyden og spørgsmålene, forklarer Jytte Petersen.

LÆS OGSÅ: Bommert eller blikfang - Var Amalies bare bagdel en fejl?

Danske Bank oplyser over for Faglige Seniorers nyhedsbrev, at brevet ikke er et trick ellers falsk – men er ganske ægte og en del af bankens indsats for at bekæmpe hvidvask.

- Jeg kan godt forstå, hvis det for nogen kan virke mærkeligt, at banken henvender sig med spørgsmål som disse, men det er simpelthen et spørgsmål om, at der er krav til, at vi skal have opdateret information om disse forhold på vores kunder – og det gælder store såvel som små kunder, privatkunder og erhvervskunder, oplyser Mark Namensen, chef for Rådgivning & Relationer i Danske Bank og ansvarlig for bankens såkaldte anti-hvidvask-program.

LÆS OGSÅ: Anmelder sabler Klovn-finalen

- Brevet sendes alene ud fra et ønske om at yde en god service ved at fortælle folk på forhånd, at vi vil ringe. Hvis nogen har oplevet det anderledes, er jeg selvfølgelig ærgerlig over det, da tanken med brevet netop er at undgå at disse kunder modtager opkald uden varsel, hvilket for nogle kan virke mere mistænkeligt, forklarer Mark Namensen til Faglige Seniorers nyhedsbrev.