En 85-årig ældre kvinde er omkommet efter en brand i hendes bolig, som opstod lidt over midnat i nat. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Ældre kvinde omkommet i brand

16. jan 2020, 11:30
Branden er angiveligt opstået som følge af rygning i boligen.

En 85-årig kvinde fra det nordsjællandske er død som følge af en brand i hendes bolig i Teglporten i Birkerød, der opstod natten til torsdag, skriver eb.dk

LÆS OGSÅ: Her er danskernes dom over OK-forhandlinger: Så mange tror på konflikt

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. 

Politiet modtog anmeldelsen klokken lidt over midnat, men den ældre kvindes liv stod ikke til at redde. 

De pårørende til den ældre kvinde er blevet underrettet. 

Ifølge politiet er branden formentlig opstået på grund af rygning. 

En enkelt nabo var nødt til at forlade sin bolig, mens branden blev slukket, og der blev luftet ud, oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet. 

LÆS OGSÅ: Pas på - Svar ikke på denne mail