Virksomheder har en stor opgave med at få deres medarbejdere på efter- og videreuddannelseskurser, lyder det fra Dansk Metal. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Få gør brug af dette tilbud: 'Det er netop nu, man bør gøre det'

30. jul, 06:00
På trods af anbefalinger om at videreuddanne og opkvalificere medarbejdere er tendensen stik modsat. Vi videreuddanner os i mindre grad end tidligere, viser en ny analyse. Det er lige så ærgerligt, som det er paradoksalt, mener flere.

Tager man de fremtidsorienterede briller på og kigger ind i fremtidens arbejdsmarked, er der meget lidt, der taler imod at videreuddanne og opkvalificere sig som lønmodtager.

Det gælder ikke mindst ufaglærte, der med relativt få anstrengelser kan opnå nye kvalifikationer ved at tage et af de mange efter- og videreuddannelseskurser, der er til rådighed rundt omkring i landet. Det har A4 Arbejdsliv tidligere skrevet om.

En stor del af de kurser kan finansieres af de såkaldte VEU-midler, som virksomheder kan søge om godtgørelse fra, når de sender en medarbejder på skolebænken.

Alle vil anerkende, at uddannelse er vigtigt. Det er svært at argumentere imod det
Kasper Palm, forbundssekretær ved Dansk Metal

Men på trods af opfordringer fra flere sider om at gøre brug af de mange tilbud, er der færre og færre lønmodtagere, der gør det. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I den fremgår det blandt andet, at mens hver fjerde lønmodtager i 2009 videre- og efteruddannede sig, var det i 2019 blot tilfældet for hver sjette lønmodtager. Udviklingen ærgrer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE, som har udarbejdet selve analysen.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: De efteruddanner sig mest

- Det er ærgerligt. Vi har jo talt om efteruddannelse i mange år nu, og det er ikke blevet mindre vigtigt. Kompetencer er det vigtigste overhovedet. Så nytter det ikke noget, at det går den gale vej, siger hun.

'Helt vildt vigtigt'

Ifølge hende er analysens konklusion vigtig at hæfte sig ved. For det er ikke bare ærgerligt, når færre lønmodtagere tjekker ind på kurserne – det er også et paradoks, mener hun.

- Kigger vi på de langsigtede tendenser – med grøn omstilling, globalisering, økologi og teknologi, samt at det bliver sværere at klare sig som ufaglært – så er det jo helt vildt vigtigt, at vi fokuserer på at få opkvalificeret så mange som muligt, siger hun.

Det fokus, som Mie Dalskov Pihl efterspørger, har egentlig været aktuelt i lang tid. Diskussionen er ingenlunde ny, som hun også selv påpeger.

Og heri ligger det paradoksale. Nemlig, at vi godt ved, at vi bør blive ved med at uddanne os for at kunne klare os godt på arbejdsmarkedet, og at arbejdsgiverne godt er klar over, at velkvalificerede medarbejdere skaber kvalificerede resultater. Alligevel er tallene på vej i den gale retning.

- Det fortæller bare noget om, hvor svært det er. Der kan jo være mange forskellige årsager til, at man ikke kommer med og bliver opkvalificeret, siger hun.

Men hvem har så ansvaret for den udvikling? Ifølge chefanalytikeren er svaret ikke såre simpelt.

- Det er både den enkelte lønmodtager og arbejdsgiverens ansvar, men det er altså også som samfund, at vi skal kigge på de strukturer, der gør sig gældende. Der er jo faktisk ret mange muligheder, både i overenskomsterne og i kraft af offentlige midler, forklarer Mie Dalskov Pihl.

Stor politisk velvilje

Ifølge hende er det ikke fra politisk hold, der savnes handling. Skal man rykke på den negative udvikling, skal der ske forandringer ude i erhvervslivet.

- Det er min oplevelse, at der er stor politiske velvilje over for det her. Men det er jo vigtigt, at det også bliver tænkt ind ude på arbejdspladserne. Det kan man jo stille spørgsmål ved, om det gør, siger hun.

Det samme spørgsmål stiller Kasper Palm, der er forbundssekretær ved Dansk Metal. Her har man mange medlemmer, der kan gøre brug af de offentlige VEU-midler.

Ifølge Kasper Palm skal efteruddannelse på dagsordenen ude i virksomhederne. Det skal italesættes, og det skal gøres til noget, man taler om på lige fod med emner som ferie og afspadsering.

- Problemet er, at man ikke taler om efteruddannelse ude i virksomhederne. Man taler simpelthen ikke om, hvilke kompetencer der er brug for, ligesom at medarbejderne ikke taler om, hvad de godt kunne tænke sig. På den måde glider det ud, siger han.

Han forklarer, at virksomhederne generelt ikke har et problem med at samle sig omkring emner som arbejdsmiljø og andre operationelle emner. Men så snart det handler om videreuddannelse, så er der tomt rundt om bordet, forklarer han.

- Jeg tror, at man kan løfte det ved at gøre det til noget, som man skal gøre. At man gør det til en ting på linje med eksempelvis arbejdsmiljø. Så det handler simpelthen om at gøre det til en almindelig ting på arbejdspladsen – eventuelt ved at have en person, der har ansvar for videreuddannelse, ligesom en tillidsrepræsentant, siger Kasper Palm.

Tiden er til det

I arbejder meget for at styrke det her område – også politisk. Men når det ikke bliver brugt, er det så ikke svært at forsvare at bruge så megen tid og ressourcer?

- Der må jeg bare sige, at alle vil anerkende, at uddannelse er vigtigt. Det er svært at argumentere imod det, siger Kasper Palm.

Har I gjort nok for at få jeres medlemmer til at gøre brug af midlerne?

- Man kan altid gøre mere, og det skal vi også. Vi har et arbejde foran os, når det kommer til at kommunikere budskabet. For eksempel budskabet om, at vi har en dedikeret uddannelsesservice hos os, som vores medlemmer kan søge råd og vejledning hos, siger han.

At der er en byrde i forhold til at få virksomhederne ud af starthullerne, mener også Mie Dalskov Pihl. Der er nemlig en opgave med at få dem til at handle, mens tiden er til det. Og tiden er i den grad til det lige nu, hvor coronakrisen har skruet ned for travlheden hos mange virksomheder, mener hun.

- Vi hører så tit, at 'vi har ikke tid til det', og 'vi kan ikke prioritere det’. Men lige nu er der ikke super travlt, så det er netop nu, at man bør gøre det. Coronakrisen skaber simpelthen en unik mulighed for at opkvalificere medarbejdere, siger Mie Dalskov Pihl.

LÆS OGSÅ: Hjernerystelser stiller krav til chefen: 'De har en meget vigtig rolle'