20200610-124439-L-1920x1280we
Beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard (S), kalder AE's nye analyse for et ekstra argument for tidlig pension til nedslidte. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ny analyse: Tidlig tilbagetrækning kan afhjælpe ledighed i coronaramte brancher

4. aug 2020, 19:53
Tidlig pension til nedslidte vil skabe plads i brancher, der er ramt af coronakrisen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Bliver det Arnes tur til at trække sig tilbage her og nu, kan det åbne arbejdsmarkedet op for mange unge, der under den aktuelle coronakrise er blevet sendt ud i ledighed.

Sådan lyder budskabet i ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen peger på, at der er et overlap mellem de brancher, der har været hårdest ramt af ledighed under coronakrisen, og de brancher, hvor flest personer tidligere trak sig tilbage som 60-årige på efterlønsordningen frem til og med 2013.

– Mange af de coronaramte brancher har tidligere sendt folk på tidlig efterløn som 60-årige. Det bruger vi som indikator for nedslidning, fordi det ud fra et økonomisk perspektiv under efterlønsordningen var meget fordelagtigt at vente, til man var fyldt 62 år med at gå på efterløn. Så vi ser det her med tidlig efterløn som need to mere end nice to, idet man simpelthen ikke kunne klare at arbejde mere og var nødt til at trække sig tilbage, siger Emilie Agner Damm, senioranalytiker hos AE og hovedforfatter til analysen.

LÆS OGSÅ: Økonomer: Tidligere pension afhjælper næppe ungdoms­ledighed

Særligt ansatte i industribranchen, hotel- og restaurationsbranchen og sundhed og socialvæsenet valgte at gøre brug af efterlønsordningen som 60-årige. Og netop hotel- og restaurationsbranchen og industribranchen har været hårdt ramt under cornakrisen sammen med handelsbranchen, mens 'Sundhed og socialvæsen' indtager en femteplads på den kedelige rangliste under coronakrisen.

– Det, vi så kan se, er, at der er et stor overlap mellem de brancher, der har sendt folk på tidlig efterløn, og de brancher, som nu er ramt af coronakrisen i form af høj ledighed. Hvis man så lavede en ordning for de, der er nedslidte, hvor de kan trække sig tidligt tilbage, så kan det skabe plads til nogle unge på arbejdsmarkedet her og nu, hvor ungdomsarbejdsløsheden er høj, siger hun. 

Konkret har coronakrisen resulteret i, at ledigheden i dag er 43.000 personer højere end før coronakrisen, hvor store dele af de 43.000 kommer fra de brancher, der under efterlønsordningen fik mange til at trække stikket til arbejdslivet allerede som 60-årige. Dengang valgte godt 15 procent af de erhvervsaktive 60-årige at gå på efterløn allerede som 60-årige, svarende til 52.717 personer.

Minister: 'Et ekstra argument for ret til tidlig tilbagetrækning'

Beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard (S), mener, at AE’s analyse bekræfter, hvad han kalder for en »intuitiv tilgang«, som Socialdemokratiet har haft: At nogle de brancher, der har været hårdest ramt af krisen, samtidig er de brancher, der har mange ansatte, der har tradition for tidligere tilbagetrækning.

– Det har de så ikke længere mulighed for. Men der er noget, der tyder på, at hvis det lykkes os at få gennemført tidligere pension, samtidig med at det kan føre til, at nogle unge mennesker får et hurtigere fodfæste på arbejdsmarkedet, så kan løse flere problemer på en gang. Så AE's analyse er et ekstra argument for tidlig pension. Ikke det væsentligste, men et ekstra, siger Beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard (S), til A4 Arbejdsliv. 

– Det er på mange måder grotesk, at nogle af dem, jeg er vokset op med, begyndte på arbejdsmarkedet, da de var 16-17 år, hvor jeg selv først begyndte for alvor, da jeg var 25-26 år. Formelt set har vi den samme pensionsalder, samtidig med at de gennemsnitligt set lever kortere end sådan nogen som mig, der har en lidt længere uddannelse. Det er der noget grundlæggende uretfærdigt i, og det vil vi gerne gøre op med. 

S-regeringens udspil til ordningen for tidligere tilbagetrækning til nedslidte har været længe undervejs, efter Socialdemokratiet under valgkampen med parolen »Nu er det Arnes tur«, gik til valg på at sikre nedslidte en værdig tilbagetrækning. Men nu forlyder det fra beskæftigelsesministeren, at et udspil er lige på trapperne.

– Det er klart, at vi ikke gør os nogen illusion om, at hvis andre partier ikke også har holdninger til, hvordan ordningen skal skrues sammen. Så første skridt bliver, at vi lancerer vores udspil inden for en meget overskuelig fremtid, og vi lige derefter går i gang med drøftelser med alle Folketingets partier. 

Borgerlige partier på banen

S-regeringen har fortsat ikke et flertal for ordningen, eftersom det indtil videre kun er Enhedslisten, SF og Alternativet, der støtter ordningen.

Mandag aften meddelte De Konservatives formand Søren Pape Poulsen (K) dog til Jyllands-Posten, at partiet er klar til at bringe de afgørende konservative mandater i spil, såfremt at regeringen kan tilbyde lavere skatter, mens Dansk Folkeparti i sidste uge bragte deres mandater i spil under forudsætning af, at ordningen bliver finansieret gennem nedskæringer på udlændingeområdet, ligesom Nye Borgerlige også har budt ind.

Spørgsmålet er så, hvor bredt et forlig Peter Hummelgaard og regeringen kan danne, uden at det slår skår i forholdet til regeringens støttepartier.

– I udgangspunktet vil jeg gerne have så bredt et flertal som muligt, og det tror jeg også danskerne grundlæggende ønsker. Der er jo meget bred opbakning i den danske befolkning til tidlig pension for nedslidte. Og derfor tror jeg også at det, at flere borgerlige partier melder sig på banen, er et udtryk for, at de kan se, at det her er noget, der har en bred opbakning, og derfor må de hellere forsøge at komme ind og præge den her aftale, der kommer, siger ministeren og tilføjer:

– Jeg har i hele tiden ment, at regeringen og Dansk Folkeparti har mange fællesnævnere på det her spørgsmål, eftersom Dansk Folkeparti ret beset har ment det her siden 2006, og nu har vi jo så en mulighed for at lave noget sammen. Men jeg er også meget glædeligt og positivt overrasket over, at De Konservative viser borgerligt lederskab ved at melde sig på banen, selvom de godt ved, at det her ikke er noget, der er groet i deres have.

'Borgerligt lederskab'. Hører jeg dig komme med en kritik af Venstre? 

–  Nej, jeg tror bare, at noget af det, der gør mange danskere trætte og ærgerlige over vores fantastiske folkestyre, er, når partier nogle gange – og vi har gennem historien ikke nødvendigvis været de bedste – vælger at være imod noget af taktiske hensyn, fordi man betragter det som en sejr for et bestemt parti. Jeg tror, at det her er et af de steder, hvor man skal lægge Christiansborg-taktik til side, og så fokusere på de mennesker, det handler om, afslutter ministeren.

Ikke et mirakelmiddel

Men er en ordningen så netop det, der kan sikre de unge udenfor arbejdsmarkedet mod langvarig arbejdsløshed? Nej, lyder det fra AE's Emilie Agner Damm.

– Mirakelmidlet er at få gang i økonomien igen; det er det vigtigste, idet det vil skabe jobs og gang i arbejdsmarkedet. Men det vil alt andet lige have en positiv effekt for de unge, der i øjeblikket står uden arbejde, hvis der kommer flere jobåbninger, siger hun.

Derimod mener Emilie Agner Damm, ordningen er en nødvendighed, hvis politikernes målsætning om en generelt højere pensionsalder, skal få folkelig opbakning:

– Jeg tror ikke, der vil være folkelig opbakning til en generel højere pensionsalder, hvis vi ikke kan holde hånden under dem, der er nedslidte. Jeg tror, den her ordningen er en forudsætning for, at der er folkelig opbakning til den generelle stigende pensionsalder, siger Emilie Agner Damm.