Mie_Dahlskov_Pihl_AE
Foto: AE

AE: Alt for få unge vælger svendebrevet

26. mar 2021, 11:22
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
De unges tilmeldinger til erhvervsuddannelserne står i stampe, og det er et problem for både den enkelte, samfundet og virksomhederne. Tre kommuner har vendt udviklingen.

Det er kun cirka hver femte unge på vej ud af grundskolen, der i år vælger en erhvervsuddannelse, viser de nyeste tal, som Børne- og Undervisningsministeriet forleden offentliggjorde.

Det er langt fra politikernes mål om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse i 2025. Tallet har ikke rykket sig i tre år, og 2020-målet om 25 procent var man langt fra.

Det er ærgerligt, når så få unge søger en erhvervsuddannelse. For der er mange muligheder med et svendebrev i hånden.

LÆS OGSÅ: Gulerødder synes at virke: Stor stigning i antal praktikaftaler

Oftest er der høj jobsikkerhed, god løn og gode muligheder for at læse videre. Vi har også for nylig peget på, at mange faglærte bliver ledere eller selvstændige.

Ikke mindst vil det få store konsekvenser for samfundet, at tallet står i stampe.

Et problem for virksomheder og velfærd

En ny fremskrivning, vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, viser nemlig, at vi i 2030 kommer til at mangle 99.000 faglærte. Samtidig vil der være et overskud af personer, der har grundskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse.

Det er et problem for virksomhederne, fordi de går glip af muligheder for at vækste og eksportere mere, når der mangler de rette hænder.

Og det er et problem for vores samfund, fordi det betyder færre skatteindtægter: En ubalance mellem de udbudte kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel vil betyde, at flere står uden for jobfællesskabet. Flere vil være på overførselsindkomst.

Lær af de bedste

Spørgsmålet er, hvad der skal gøres. Her kan man lære af de kommuner, som er gode til at lede de unge i retning af erhvervsskolerne. Tre eksempler er kommunerne Varde, Frederikssund og Ballerup.

I Varde Kommune har de allerede nu nået 2025-målsætningen med flotte 32,2 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der i år har valgt en erhvervsuddannelse som deres førsteprioritet. I 2016, da indsatsen begyndte, var tallet cirka 20 procent.

LÆS OGSÅ: Erhvervsuddannelser opnår rekordoptag: 'I de her usikre tider, er det en god idé med en uddannelse'

Noget af det, man har gjort i den vestjyske kommune, er at ansætte en ”erhvervsplaymaker”, som har til opgave at motivere flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen – blandt andet gennem brobygningsforløb.

I Frederikssund Kommune har man også vendt udviklingen efter en særlig indsats. Her har man haft en treårig indsats med fokus på partnerskab mellem uddannelser, kommune og erhvervsliv. Virksomhedernes faglærte deltager i et ambassadørkorps, der besøger klasserne. Eleverne besøger også virksomhederne for at opleve den faglærte hverdag på egen krop.

LÆS OGSÅ: Forslag: Grundforløb på erhvervsuddannelser bør laves om

I Ballerup Kommune opnåede man sidste år en førsteplads som den kommune, hvor søgningen steg mest. Deres særlige indsats har været baseret på mere vejledning til de unge, 10.-klasser placeret på erhvervsskolen og såkaldte agentforløb, hvor eleverne får konkrete erfaringer med at være på en erhvervsskole.

Der er nok at tage fat på, hvis udviklingen skal vendes, og det vil være både til gavn for de unge, for virksomhederne og for samfundet som helhed.