Finansminister Morten Bødskov (S) forklarer, at Finansministeriet er i gang med at analysere budgetloven. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

AE: Danmark har ført en ansvarlig finanspolitik

27. jan 2020, 06:01
AE-analyse fra konkluderer, at kravet om, at det offentlige underskud højst må udgøre en halv pct. af BNP, er unødvendigt

Danmark har ikke haft problemer med systematiske offentlige underskud. Tværtimod har man de seneste mindst 40 år ført en ansvarlig økonomisk politik. Derfor er det helt unødvendigt, at budgetloven indeholder et krav om, at det offentlige strukturelle underskud højst må udgøre en halv procent af BNP. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse, skriver Information

- Vi har ikke behov for et underskudskrav i Danmark, og vi havde det heller ikke, dengang det blev indført. For vi har allerede en ansvarlig finanspolitik, og det har vi haft i mindst 40 år, siger Jon Nielsen, der er senioranalytiker i AE, til Information. 

Budgetloven skal ifølge regeringens lovprogram revideres i næste måned, og Finansministeriet har i den seneste tid set på de foreløbige erfaringer med loven.

Blandt andre Kommunernes Landsforening har argumenteret for, at der er brug for en større fleksibilitet i loven, så man kan overføre under- eller overskud fra år til år og undtage ekstraordinære investeringer i for eksempel klima og infrastruktur fra anlægsrammen.

I analysen kigger AE på statistisk data for at vurdere, om Danmark har haft længerevarende problemer med offentlige underskud.

Ifølge den økonomiske teori kan man godt køre med underskud i perioder, hvor økonomien har brug for det, så længe der bliver rettet op på det efterfølgende, og underskuddet på de offentlige finanser ikke fører til stigende offentlig gæld.

AE’s data viser, at der kun er blevet kørt med større underskud, end budgetloven af i dag tillader, i perioder med lavkonjunkturer, og at der er blevet rettet op på underskuddet efterfølgende. Samtidig viser analysen, at budgetloven ikke ville have hjulpet på den – ifølge eksperter – uansvarligt lempelige økonomiske politik, der blev ført i Danmark op til finanskrisen.

Budgetlovens underskudskrav løser altså ikke nogen problemer, tværtimod skaber underskudskravet problemer, konkluderer AE.

Det kan betyde, at man ikke i ligeså høj grad som ellers har mulighed for at føre en effektiv konjunkturdæmpende politik og for eksempel stimulere økonomien i lavkonjunkturer. Underskudskravet lægger også begrænsninger på muligheden for at finansiere klimainvesteringer igennem et højere underskud i en årrække.

Samtidigt er det strukturelle underskud, som er det tal, budgetlovens underskudsgrænse angår, en beregnet størrelse og derfor præget af en række usikre skøn. Det har tidligere vist sig, at skønnet afveg ganske betragteligt fra den reelle situation, og derfor kan det få politikerne til at stramme den økonomiske politik op, på et tidspunkt hvor der slet ikke er behov for det.

Information har sendt AE’s analyse til den nyudpegede overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard.

- Jeg er enig i, at det ikke er sådan, at før der var budgetlov, så voksede gælden ukontrollabelt. Men det hører med til historien, at politikerne også før budgetloven har været underlagt en udefrakommende budgetdisciplin, siger Carl-Johan Dalgaard.

Han peger på, at særligt Danmarks fastkurspolitik har haft en disciplinerende effekt på politikernes pengeforbrug. Og at Danmark derudover også stadig vil være underlagt EU’s finanspagts krav om et maksimalt strukturelt underskud på én procent af BNP, selv hvis man skulle finde på at fjerne underskudskravet i den danske budgetlov.

Vismændene har tidligere diskuteret, om det er hensigtsmæssigt, at det danske underskudskrav er strammere end kravene i EU’s finanspagt. De har peget på, at der kan være flere argumenter for, at Danmark rykker grænsen fra en halv procent af BNP til én procent. Et væsentligt argument er, at der er betydelig usikkerhed ved beregningen af den strukturelle saldo.

- Der er altid usikkerhed om, hvad tallet lige præcis er. Så det kan meget vel være, at man tror, at man overskrider en grænse, men i realitetens verden har man ikke overskredet den. Derfor har vi foreslået, at man bør inddrage denne usikkerhed og tillade noget mere fleksibilitet i forhold til underskudskravet. Så man ikke laver indgreb, når det ikke er nødvendigt, siger Carl-Johan Dalgaard.

Ifølge Jon Nielsen bør Danmark arbejde for, at kravene til Danmark i EU’s finanspagt bliver ændret.

- Danmark skal spørge EU-Kommissionen, om man må have lov til at lempe det mere, end den ene procent man allerede har lov til, siger han og tilføjer.

- Hvis det stod til mig, burde EU helt droppe de strukturelle underskudskrav til lande som Danmark, der har lav offentlig gæld.

Information har også forelagt Finansministeriet AE’s konklusioner. Ministeriet henviser i et skriftligt svar til, at det i øjeblikket er i gang med at analysere de foreløbige erfaringer med budgetloven.

- Finansministeriet er i gang med en række faglige analyser af budgetloven. Underskudsgrænsen for den strukturelle saldo og erfaringerne med at bruge den strukturelle saldo som styringsmål vil indgå som element i disse analyser. Når analyserne er færdige, vil regeringen tage stilling til, om der er behov for at justere budgetloven, udtaler fungerende finansminister Morten Bødskov (S) i det skriftlige svar.