50-årige ufaglærte, der tidligt i arbejdslivet deltog i VEU-aktiviteter, får generelt mere opkvalificering, end dem, der kom i gang sent i gang med efteruddannelse. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ny analyse: De efteruddanner sig mest

15. jul, 06:00
Faglærte og ufaglærte, der tidligt tager hul på kompetenceløft, får generelt set mere efteruddannelse, viser ny AE-analyse. Men flere forhold blokerer for opkvalificeringen, påpeger to eksperter på området.

Jo tidligere faglærte eller ufaglærte efteruddanner sig, jo mere efteruddannelse får de samlet set i løbet af deres arbejdsliv.

Det er konklusionen i en helt ny analyse, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har undersøgt, hvor mange lønmodtagere med enten ufaglært eller faglært baggrund, der har deltaget i offentlig voksen- og efteruddannelse (VEU). 

Dem, der kom tidligt i gang med efteruddannelse, har deltaget i op til næsten 40 procent mere end dem, der ikke gjorde.

50-årige ufaglærte, der deltog i første kursus, før de fyldte 35 år, har i snit deltaget i ni kurser fra 35-årsalderen til 50-årsalderen. Derimod har ufaglærte på 50 år, der ikke kom tidligt i gang, kun taget knap syv kurser. Et tilsvarende mønster ses blandt faglærte.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Hver 10. nye studerende er faglært

Analysen dokumenterer, at der er et hav af barrierer for at komme i gang, forklarer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE.

- Det her viser, hvor vigtigt det er at nedbryde nogle af de forhindringer, der kan være for at komme i gang med at tage voksen- og efteruddannelse, siger hun.

Mange oplever, at de har for travlt, eller at de ikke har opbakning fra deres arbejdsgiver, hvis der ikke er kultur for voksen- og efteruddannelse på arbejdspladsen. Men barriererne kan også komme fra vedkommende selv, hvis man ikke oplever, at man har brug for nye kvalifikationer, forklarer hun.

- Det bliver sværere at klare sig uden en uddannelse, men derfor kan man som person godt sidde med fornemmelsen af, at man er relativt sikker i sin jobsituation, påpeger Mie Dalskov Pihl.

Artiklen fortsætter efter grafen 

Opgør med svær skoletid

Formålet med VEU-aktiviteterne, der eksempelvis kan være AMU-kurser, sprogkurser eller uddannelse, er at give flere de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Ifølge Sissel Kondrup, chefkonsulent hos Danmarks Evalueringsinstitut - EVA, er en af udfordringerne at få folk, der ofte har dårlige skoleerfaringer, til at opsøge skolebænken på ny.

Ny analyse: Snart forsvinder 33.000 ufaglærte job

Det kræver opsøgende indsatser, da mange voksne, der er ordblinde, er gået igennem grundskolen med en fortælling om, at de er dumme. Men den opfattelse bliver revideret for flere, når de går i gang med efteruddannelsesforløb, fortæller hun.

- Rigtig meget forskning peger på, at det at deltage i voksenuddannelse kan være med til at give voksne, der har haft dårlig skoleerfaring, et møde med et godt voksenpædagogisk miljø, som viser dem, at de faktisk godt kan lære, siger hun og fortsætter:

- Hvis man først kommer ind i møllen og finder ud af, at man kan få noget ud af efteruddannelse, vil man også være mere tilbøjelig til at opsøge det senere.

Det er også en akilleshæl, at mange ofte får en betydelig nedgang i deres indtægt, da det ikke er alle, der er dækket af en overenskomst, som sikrer fuld lønkompensation under uddannelse, påpeger hun.   

For mange voksne er det vigtigt, at de kan bruge deres uddannelse i deres job, og arbejdsmarkedet giver meget ulige muligheder for jobudvikling afhængigt af den specifikke branche og virksomhed, fortæller Sissel Kondrup.

'Udnyt krisen'

Selvom de fleste ufaglærte og faglærte lønmodtagere har deltaget i efteruddannelse som voksne, så har 30 procent af de 40-årige lønmodtagere ikke deltaget i VEU-tilbud, siden de var 30 år.

Og blandt de 50-årige har 15 procent ikke deltaget de seneste 20 år, viser analysen.

Der er dog også forskel på, hvilke faggrupper der tager mest efteruddannelse. Mens 82 procent af de 40-årige med en faglært uddannelse inden for omsorg, sundhed og pædagogik har deltaget i offentlige VEU-tilbud, gælder det kun 65 procent af de faglærte, der er uddannet inden for kontor og handel.

Det er uheldigt, at der fortsat er nogle, der slet ikke kommer med på vognen for voksen- og  efteruddannelse, mener Mie Dalskov Pihl.

LÆS OGSÅ: FH og DA i fælles opråb til pressede virksomheder: Overvej fjernundervisning til opkvalificering

Med coronakrisen er mange ufaglærtes jobsituation i dag endnu mere usikker, og mange virksomheder har fået mindre at lave. Derfor bør der hurtigt skrues op for voksen- og efteruddannelsesindsatsen, påpeger hun.

- Nu, hvor der er en krise, er der ikke er brug for den samme arbejdskraft, som der var før, og det skal vi udnytte ved at uddanne og opkvalificere flere, så der er den rette arbejdskraft på den anden side af krisen, siger hun.

Både regeringen og arbejdsmarkedets parter har dog under coronakrisen haft et nødvendigt øget fokus på, at ordningerne for voksenuddannelse skal bruges i langt højere grad, mener chefanalytikeren.