EN NYLIG BRANCHEUNDERSØGELSE fra Forsikring & Pension viser, at der sker en stigning i mængden af forsikringssvindel.

I 2017 blev der ifølge undersøgelsen afsløret forsikringssvindel for 386 millioner kroner i forbindelse med personskader. Her dækker forsikringsselskaberne, hvis den, der kommer til skade, har forsikringer tilknyttet pensionsordninger og arbejdsskadeforsikringer. Det gælder blandt andet dækning for tab af erhvervsevne og invaliditet. Ifølge undersøgelsen opdages der også svindel med ulykkesforsikringer og bilforsikringer, hvor personskader enten opdigtes eller overdrives.

LÆS OGSÅ: Forsikringsansat: Systemet er indrettet, så de svageste kunder taber

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

Når der sker en personskade, er det den, der er kommet til skade, der skal bevise, at vedkommende har krav på erstatning, og de danske forsikringsselskaber går grundigt til værks, når det skal vurderes, om bevisbyrden er løftet.

Uden beviser, som kan holde til en anmeldelse ved politi og en sag ved en domstol, kan forsikringsselskaberne ikke tillade sig at stemple denne persongruppe som svindlere
Solveig Værum Nørgaard og Berit Møller Lenschow, advokater med speicale i erstatning 

Det er ikke længere nok, at du har været til læge på de rigtige tidspunkter. Det er nemlig ikke usædvanligt, at forsikringsselskaber anvender agenter eller meddelelser fra private ”whistleblowere” til at afsløre, om du nu i virkeligheden har krav på erstatning.

Men man bør være varsom med at kalde øjebliksbilleder og egne konklusioner for svindel ved personskadesager.

Det er aldrig i orden, at personer snyder sig til erstatning, men vi kan ikke genkende det billede, som undersøgelsen viser. Tallet er efter vores opfattelse meget lavere.

Billedet af hvor meget der svindles eller ej, mudres af, at det ofte er forsikringsselskaberne selv, der undersøger sagerne ved for eksempel at holde øje med den skadelidtes gøren og laden, men samtidig sjældent anmelder opdagelserne til politiet.

LÆS OGSÅ: Dokument afslører: Topdanmark fravalgte speciallæger, der gav kunderne for meget ret

At der svindles, er derfor en konklusion, som branchen når frem til på baggrund af egne undersøgelser. Ikke en påstand, som i ret mange tilfælde undersøges af politi og domstole.

Derfor skal man være meget varsom med at udråbe nogen som svindlere.

VI HAR SET SAGER, hvor påstande om svindel med personskader er afprøvet ved domstolene. Her har forsikringsselskaberne tabt sagerne, fordi selskabernes egne undersøgelser netop ikke var tungtvejende nok. Som oftest læner domstolene sig op af retslægerådet og andre specialisters lægefaglige vurderinger, da disse har faglige argumenter og kendskab, der rækker dybere end et givent forsikringsselskab.

Selvom du har fået en erstatning for et erhvervsevnetab på 65 procent, og dit forsikringsselskab observerer, at du spiller dart, cykler, slår græs og træner i et fitnesscenter - og på den baggrund vil have dit erhvervsevnetab sat ned, og derved får færre penge udbetalt - viser en dom fra 2017, hvor netop dette var tilfældet, at selskabet taber sagen.

Ved personskaderne er det, man ser, ofte et øjebliksbillede af, hvordan en person har det. Hvor den speciallægefaglige vurdering, som foretages, når erhvervsevnetabet regnes ud i første omgang i forbindelse med, at skaden opstår, naturligvis er mere omfattende og faglig. Derfor vejer den normalt tungere i en given retssag.

Forsikringsselskaberne bør anmelde alle sager, som de opfatter som svindel. I stedet for ukritisk at lade alle egne observationer og konklusioner indgå i deres egne undersøgelser. Dermed påfører de en række personer et stempel som svindlere - uden om politi og domstole.

LÆS OGSÅ: Christines sag blev syltet i 17 måneder: "Det er fuldstændig urimeligt"

Der er tale om mennesker, der i forvejen er syge og måske med gener for livet. Uden beviser, som kan holde til en anmeldelse ved politi og en sag ved en domstol, kan forsikringsselskaberne ikke tillade sig at stemple denne persongruppe som svindlere.

Vi vurderer, at det beløb, som brancheorganisationen påstår, der blev svindlet for i 2017, vil falde drastisk, hvis forsikringsselskaberne anmeldte alle mistanker om svindel til de rette instanser. Fremfor at lave en årlig brancheundersøgelse, som for størstedelen er baseret på egne konklusioner om syge mennesker.

Dertil kommer, at forsikringsselskabernes egne afgørelser om erstatninger også er problematiske, da mange skadelidte ikke har økonomien til at kæmpe mod selskaberne.

Der er desværre mange huller i retshjælpsforsikringsdækningen. Du kan ikke få retshjælpsforsikringsdækning til arbejdsskadesager eller færdselsulykker, hvor der ikke har været tegnet kasko på bilen. Herudover er dækningen på retshjælpsforsikringen også ofte begrænset, og nogle gange ned til 150.000 kroner. Det er ikke meget i skadessager. Endelig har forsikringsselskaberne faktisk også mulighed for at give afslag på dækning, hvis de vurderer, at der ikke er udsigt til at vinde sagen.

LÆS OGSÅ: Ekspert i piskesmæld: Forsikringsselskabernes crash-tests er problematiske

Fri procesmuligheden er også meget snæver, for har ægtefællen nu en indkomst på eksempelvis 300.000 kroner, og er skadelidte på ledighedsydelse og får 130.000 kroner om året, så er indkomsten for høj til at få fri proces.

Det er derfor i realiteten ofte umuligt for skadelidte at kæmpe mod selskaberne, som derved får held med deres beskyldninger.

EN AF OS HAR NETOP afsluttet en sag om personskade, hvor en klient har været - og fortsat er - sygemeldt efter gener fra en trafikulykke. Hans forsikringsselskab afviste at betale erstatning. Vi har netop fået medhold i sagen.

Klienten har været kunde i det samme selskab i 20 år. Han har i mange år haft den samme forsikringsdækning, men da han vælger at hæve sin forsikringssum og skal give nye helbredsmæssige oplysninger, går det galt.

Klienten har efter bedste evne forsøgt at besvare forsikringsselskabets mange spørgsmål. Alligevel afviste forsikringsselskabet at betale erstatning, da man mener, at han ikke har givet rigtige oplysninger. Selskabet vil derfor ikke give ham den samme forsikringsdækning. Det klagede vi naturligvis over, og klienten fik medhold og kan nu endelig få sit tab af erhvervsevne udbetalt.

Da sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring frafaldt forsikringsselskabet deres indsigelser.

I en anden verserende sag har et arbejdsskadeforsikringsselskab overvåget en anden klient. På baggrund af overvågningen vælger forsikringsselskabet at standse klientens udbetalinger af erhvervsevnetab – uden så meget som at spørge om hans forklaring. Forsikringen har netop valgt at kalde det forsikringssvindel alene på baggrund af egne tolkninger i denne sag.

Dette eksempel er en arbejdsskadesag. I den type sager må forsikringen i henhold til Arbejdsskadesikringsloven slet ikke standse udbetalingerne uden en afgørelse – men det sker alligevel.

I sagen har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sågar været inde og direkte skrive, at ”Vi gør opmærksom på, at forsikringsselskabet ikke har ret til at stoppe udbetaling til tilskadekomne, hvis der ikke er tale om en klage og hvis der ikke er truffet afgørelse om dette af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankestyrelsen eller domstolene”.

Forsikringsselskabet har på trods af dette ikke genoptaget udbetalingerne, og igen står en skadelidt i en magtesløs situation.


Derfor skal man være meget varsom med at udråbe nogen som svindlere
Solveig Værum Nørgaard og Berit Møller Lenschow, advokater med speicale i erstatning 

Arbejdsskadeforsikringen i denne konkrete sag er ligeglad med reglerne. Der er klaget de relevante steder. Forsikringsselskabets klageansvarlige synes, at det var ok i den konkrete situation at overtræde reglerne. Finanstilsynet ville ikke gå ind i enkeltsager, og nu afventes Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling i sagen, men det trækker formentlig ud endnu et år.

Der er også mulighed for at trække arbejdsskadeforsikringen i retten, men der vil ikke kunne gives retshjælpsforsikringsdækning til sagen, da det er en arbejdsskadesag. Fri proces kan klienten kun få, hvis Civilstyrelsen vil se bort fra de økonomiske betingelser og antage sagen grundet den særlige situation. Men det hele tager tid, og i den mellemliggende periode er det økonomiske tæppe trukket væk under skadelidte.

Den lange behandlingstid hjælper selskaberne med at spare penge.

Når man som os har fingrene nede i disse sager, kan man derfor ikke lade være med at reagere på sådan en brancheundersøgelse og spørge sig selv: Hvem er det, som svindler hvem?

Advokaterne Berit Møller Lenschow fra Lenschow Erstatningsretten og Solveig Værum Nørgaard fra Advofair har speciale i erstatning.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].