AB overraskede stort FC Midtjylland er ude

29. sep 2008
AB præsterede mandag aften en vaskeægte pokaloverraskelse, da de slog FC Midtjylland ud af Ekstra Bladet Cup.

Klubben fra den københavnske forstad Gladsaxe vandt 1-0 på mål af 23-årige Glenn Darlie efter 21 minutter.

Til hverdag spiller AB i førstedivision, mens FC Midtjylland er med i den absolutte top af dansk fodbold.

AB spillede en fin kamp, og det lykkedes aldrig holdet fra Herning-holdet fra SAS-ligaen at få spillet til at hænge sammen.

Som kampen nærmede sig en afslutning, fik AB endda flere store kontrachancer.

"Det er perfekt at besejre et superligamandskab på hjemmebane - super følelse," sagde matchvinder Glenn Darlie til TV2 Sport efter kampen.

"Vi fik spillet på jorden til at fungere, så sejren overrasker mig faktisk ikke," lød det selvsikkert fra Darlie.

Mod kampen slutning blev FC Midtjylland reduceret til ti mand, da Winston Reid så rødt efter en frustrationstackling.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her