Tæt på verden: År 2012 så en milliard turister

17. dec 2012, 11:20
Rige og fattige lande tjener nu lige meget på turisme. Europe er største destination.

Over en milliard rejsende har turet rundt på kloden mellem lande i 2012, oplyser FNs turismeorganisation UNWTO. Trods international økonomisk krise fortsætter turismen med at stige til gavn for mange landes økonomi.

Det blev en uanende britisk turist, Mrs. Dale Sheppard-Floyd, som landede i Spanien den 13. december, blev udpeget som ansigtet på turist nummer en milliard. Damen blev modtaget af en stribe honoratiores og autoriteter i Madrid.

Folk vil helst til Europa

Turisme tegner sig for hvert 12. job i verden og ikke mindre end 30 procent af den samlede eksport af serviceydelser. I alt er denne sektor ansvarlig for 9 procent af klodens samlede nationalprodukt. I Spanien er 58 millioner turisters bidrag til nationalproduktet 11 procent.

Rejsemålene er Europa frem for alt, men stigningen til udviklingslandes økonomier er kraftig og udgør nu lige så mange penge, som der erlægges i rige økonomier.

Set fra statistikernes vinkel udgør turisme en samlet eksport på 1,2 billioner dollars, 6 procent af verdenshandelen og 8 procent af udviklingslandes eksport. Over halvdelen af samtlige turister (53 procent) kommer fra Europa. Asien plus Nord- og Sydamerika når tilsammen kun op på 39 procent.

UNWTO har i den anledning indledt en kampagne: One Billion Tourists: One Billion Opportunities. Meningen med kampagnen er at fortælle turister, at deres handlinger (og penge) sandelig betyder noget for værtsland, kultur og lokale omsætning.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.