AaB tog sejren i Vejle

2. aug 2008
Med tre mål efter pausen sikrede de danske mestre fra AaB sæsonens første sejr. Stor nedtur for Vejle, som førte 20 efter første halvleg.

Det så i lang tid skidt ud for AaB's bestæbelser på at sikre sæsonens første point i kampen mod Vejle. Nede 0-2 ved halvleg var det gevaldigt op af bakke for mestrene, men situationen blev vendt på hovedet i anden halvleg.

Særligt Anders Due og brasilianske Caca satte trumf på efter pausen. Førstnævnte lagde op til målene til 1-2 og 2-2, mens Caca scorede 2-2-målet og med 10 minutter igen tordnede den lille offensivspilleren bolden i mål fra 27 meter.

- Vi kan spille bedre, og vi har spillet bedre. Vi tog dårlige beslutninger i første halvleg, og anden halvleg var noget af et bjerg at bestige. Jeg sagde til spillerne i pausen, at de skulle vise, hvad et mesterhold er gjort af. Spillerne kom op igen, og vi vandt, sagde AaB's træner, Bruce Rioch til 3+ efter kampen.

I første halvleg stod der Vejle på det meste, og det kunne være blevet til mere end de to mål, som oprykkerne fik sat ind.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

1-0-målet kom allerede i det femte minut, da Thomas Røll fuldstændig uopdækket kunne heade et frispark fra højre side i nettet. En halv time senere fordoblede hjemmeholdet scoringen, da Valentino Lai fra kanten af feltet bankede en returbold i mål.

På dette tidspunkt lignede det tredje Superliga-nederlag af lige så mange mulige for AaB.

Vejle-filmen knækkede imidlertid efter en times spil, da anders Dues flotte indlæg tæt på mål ramte ind på Sladan Peric' ben, og han kunne næsten ikke have undgået selvmålet.

Allerede to minutter efter kom udligningen, da Anders Due igen kom fri på venstre kant, og han lagde en perfekt bold ind i panden på Caca, der flot headede bolden i mål.

I sidste sekund af kampen blev tingene værre for Vejle, da holdets forsvarskrumtap Bora Zivkovic blev præsenteret for sit andet gule kort.

faktaboks