AaB klar til pokalkvartfinale

29. okt 2008
De forsvarende danske mestre fra AaB er klar til kvartfinalen i den danske pokalturnering.

Kriseramte AaB fik onsdag en tiltrængt opmuntring med en snæver 1-0 sejr ude over Fredericia fra den næstbedste danske række. Kampens eneste mål blev scoret af Anders Due direkte på frispark.

Sejren, der sender nordjyderne i kvartfinalen i pokalturneringen, kunne dog sagtens have været større. Men både Jeppe Curth, Marek Saganowski og Andreas Johansson var for ineffektive.

Fredericia havde kun enkelte halve chancer.

Sidste AaB-sejr skal også findes i pokalturneringen. Den 26. september vandt mestrene 3-2 ude over Brønshøj. På lørdag skal AaB forsøge at vinde den anden kamp i træk, når OB tager imod på Fionia Park.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks