En 90-årig kvinde var onsdag eftermiddag udsat for et dramatisk røveri, da hun besøgte kirkegården i Korsør.

LÆS OGSÅ: Politiet med opråb: - Du dør på stedet!

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Ifølge politiet blev kvinden skubbet væk fra sin rollator af en maskeret mand. Røveriet foregik ved højlys dag ved Kjærsvej på hjørnet af Nankes Plads, hvor den maskerede mand tog kvindens taske med kontanter, telefon og diverse personlige kort.

Den 90-årige kvinde råbte flere gange om hjælp, da hun var blevet skubbet omkuld. Et vidne - en anden ældre kvinde - kom forbi og hjalp den 90-årige på benene igen. Røveriet foregik klokken 13.37, og nu håber politiet, at vidner kan hjælpe med at finde frem til gerningsmanden, der løb væk fra kirkegården.

- Hvis set noget mistænkeligt eller på anden måde har oplysninger til sagen, så er politiet selvfølgelig interesseret i at høre fra den pågældende, siger Jens Jedig Christiansen fra  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Gerningsmanden beskrives som 165-170 centimeter høj, almindelig til kraftig af kropsbygning, iført sorte bukser, sort jakke og elefanthue.