Ifølge TV2 indstiller politiet eftersøgningen af den 81-årige Ehlers Pedersen fra Hjallerup - i stedet er der arrangeret en civil eftersøgning senere i dag. 

Politiet har ledt med både hunde og droner efter Ehlers Pedersen siden tordag aften i næste uge. Trods den intensive eftersøgning, har det ikke været muligt at finde den 81-årige mand. 

LÆS OGSÅ: Advokat advarer om nedsmeltning i arbejdsskadesystemet: "Den eneste, der får noget ud af det, er min lønkonto"

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Det er frustrerende, der ingen spor er. Alt, jeg ønsker, er bare at finde ham enten levende eller død, fortæller Ehlers Pedersens datter, Karina Sun Pedersen til TV2. 

På grund af manglende spor og de tidligere dages eftersøgning, hvor der er blevet brugt droner, har politiet nu valgt at indstille eftersøgningen.

Det er gruppen Missing People, der står bag den civile eftersøgning af Ehlers Pedersen. Der er start ved Rema 1000 i Hjallerup, hvor Ehlers Pedersen sidst er set. 

Politiet beskriver Ehlers Pedersen som værende 165-170 centimeter høj, almindelig af bygning med tyk mave og stor næse, og han har gråt og hvidt hår. Han er begyndende dement.

Politikommisær Lars Jensen, der står for efterforskningen, opfordrer kraftigt til, at borgerne kigger efter den forsvundne 81-årige mand i haver, udhuse, garager og grønne områder.

- Vi har ikke mange konkrete spor. Derfor appellerer vi til offentlighedens hjælp for at få undersøgt, hvorvidt den savnede skulle ligge hjælpeløs et sted, fortæller politikommissær Lars Jensen.

Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefonnummeret 114.