80.000 demonstranter truer thairegering

15. mar 2010
80.000 demonstranter kræver nyvalg og truer med nye demonstrationer, hvis Thailands premierminister Abhisit Vejjajiva ikke går af.

Hovedparten af de røde skjorter er tilhængere af tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, og langt de fleste er kommet til hovedstaden fra hans højborge i fattige områder i den nordlige del af landet og landdistrikter uden for Bangkok. Det er to uger siden, Thailands højesteret konfiskerede cirka halvdelen af Shinawatras milliardformue. er stadig populær blandt fattige, der nød godt af hans populistiske økonomiske politik. Hans tilhængere anser den nuværende premierminister Abhisit Vejjajiva for at være alt for tæt allieret med militæret og landets økonomiske elite. Abhisit Vejjajiva afviser at træde tilbage og siger, at han har ret til at blive siddende til næste valg. /ritzau/

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her