7årig pige dræbt i tragisk trafikulykke

11. aug 2008
Ramt af bil da hun ville krydse vejen for at nå over til sin niårige storesøster.

En tragisk trafikulykke ved Brønderslev i Nordjylland kostede søndag aften en syv-årig pige livet.

Pigen blev kørt ned ved sit hjem, da hun ville krydse vejen for at komme over til sin ni-årige storesøster.

Føreren af bilen havde, ifølge politiet, ikke mulighed for at undvige.

- Han satte farten ned, fordi han så storesøsteren stå i vejkanten, men var ikke opmærksom på den syvårige, der pludselig kom løbende fra den anden side af vejen, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi ifølge bt.dk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks