
En 79-årig mand kørte i havnen ved Gråsten. Bilen blev reddet op, men manden overlevede ikke. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mand død: Kørte i havnen
9. okt 2020, 11:30
En 79-årig mand sad i en bil, som er reddet op af havnen ved Gråsten. Han blev efterfølgende erklæret død.
En bil blev fredag morgen reddet op af havnen i Gråsten.
I bilen sad en 79-årig mand, som blev bjærget ud af bilen. Han blev erklæret død på stedet af en tilstedeværende læge. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Det vides ikke, hvorfor den ældre mand kørte i vandet, men der er umiddelbart ingen mistænkelige omstændigheder.
Den 79-årige er fra lokalområdet, og hans nærmeste pårørende er blevet underrettet.
Vagtchef Erik Lindhardt fra Syd- og Sønderjyllands Politi fortalte tidligere fredag, at politiet var på stedet.
/ritzau/