FOKUS: OFFENTLIG LØNKAMP: 700.000 offentligt ansatte gidsler i valgkamp

4. jan 2011
Efterlønsdebat og ikke mindst et valg kan køre overenskomstforhandlingerne i det offentlige af sporet.

Efter planen er overenskomstforhandlingerne for 700.000 offentligt ansatte slut om en måneds tid. Men efterlønsdebat og ikke mindst et valg kan gøre medarbejderne til gidsler.

Alene forslaget om at afskaffe efterlønen kan få betydning for politifolk, brandfolk og militæret. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har nemlig fremsat krav om at afskaffe den tvungne afgangsalder for grupperne med særligt fysisk krævende job.

”Den nye efterlønsdebat vil få finansministeren til at stå endnu mere fast på af komme af med tvungen afgang, og på kravene om at forringe vilkårene for de tjenestemænd, der går på efterløn,” siger Dennis Kristensen, formand for FOA i regionerne.

Hold fingrene væk

Dennis Kristensen håber, at politikerne vil holde fast i traditionen om, at de under overenskomstforhandlingerne optræder som arbejdsgivere og ikke politikere. Han synes, at det allerede tegner til, at finansminister Claus Hjort Frederiksen vil tage tøjlerne ikke bare i forhandlingerne i staten - men også i kommunerne og regionerne.

”Jeg vil opfordre arbejdsgiverne til at holde fingrene fra landspolitik. Jeg frygter, at de ikke kan holde hænderne i lommerne, og så vi får et resultat, der bliver ringere for lønmodtagerne,” siger Dennis Kristensen.

Han frygter, at der især vil gå landspolitik i forhandlingerne om arbejdstid. I modsætning til i efterlønsdebatten, står fagbevægelsen nemlig fast på ikke at ville hæve arbejdstiden, mens arbejdsgiverne forlanger, at flere skal kunne arbejde mere end 37 timer.

”Det her kan udvikle sig til et politisk spil, hvis regeringen bliver fristet over evne til at udnytte overenskomstforhandlingerne til at sige 'Se bare, i virkeligheden vil fagbevægelsen slet ikke arbejde mere. Det med de 38 timer er bare noget de siger.'  Vi støtter længere arbejdstid i stedet for genopretningspakken. Ikke oveni,” siger Dennis Kristensen.

Valg gav den sjette ferieuge

Arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Jesper Due, er ikke i tvivl om, at valgrummel - og især et egentlig valg - kan få stor betydning for resultatet.

I 1998 betød et valg midt under de private overenskomstforhandlinger, at forhandlerne mistede kontrollen, og resultatet blev den sjette ferieuge. Der var slet ikke stillet krav om mere ferie, men mere frihed kom op som et tema under valget. Da medlemmerne stemte nej til overenskomsten, indførte politikerne feriefridagene for at retfærdiggøre den aftale, de ophøjede til lov.

”Den politiske dagsorden i valget vil præge, hvad medlemmerne stemmer. Den slags skift i dagsordenen kan få alvorlige konsekvenser for resultatet af forhandlingerne,” siger Jesper Due.

Nej tak til flere provokationer

Anders Bondo er hovedforhandler for KTO, der repræsenterer 534.000 kommunalt og regionalt ansatte fra 47 fagforbund. Han mener, at det efterhånden er mere reglen end undtagelsen, at der kommer et valg ind over overenskomstforhandlingerne. Det skete både i 2005 og 2008.

"Det er forstyrrende og ikke ideelt og kan forsinke hele processen. Men jeg er ikke så bekymret for, at der går landspolitik i det. Vi har udvekslet vore krav. Jeg regner med, at man vil respektere, at sådan er det,” siger han.

Bondo kalder forhandlingerne fattige. Der er næsten ingen penge på bordet til lønmodtagerne. Skal medlemmerne stemme ja til overenskomsterne, er der ikke brug for mere ballade.

”Der venter ikke guld og grønne skove til lønmodtagerne, så yderligere provokationer fra arbejdsgiverne er unødvendige. Det er jeg sikker på arbejdsgiverne vil respektere,” siger Anders Bondo.

Det har gennem flere dage ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)