6 overraskende grunde til at du overspiser

28. nov 2013, 18:21
Undrer du dig over at du bliver sulten, selv om du egentlig har spist rigeligt. Måske overspiser du af grunde, du slet ikke er opmærksom på.

Selv om der er rigtig lang tid til frokosten kan du alligevel kun tænke på mad. Vores hjerner og kroppe snyder os og bilder os ind, at nu er det tid til at spise igen, også selvom det slet ikke er spisetid. Resultatet er, at vi kommer til at både små- og storspise uden egentlig at være sultne.

Her er 6 årsager til overspisning, som du måske ikke har tænkt på:

Du spiste for meget i går

Der findes ikke nogen sikker videnskabelig forklaring, men det er i hvert fald sådan, at et rigtig stort måltid dagen før kan få os til at vågne op med en glubende appetit. Det hænger sammen med, at indtagelse af meget stivelse påvirker vores blodsukkerniveau og snyder hjernen til at tro, at vi er sultne.

Du har sovet for dårligt i nat

Hvis du sover for lidt, er der stor risiko for at du har den der maverumlen, som bare råber på mad. Det er fordi for lidt søvn er forbundet med højere niveauer af hormonet ghrelin, som giver følelsen af sult.

Og hvad der gør det hele værre er, at søvnmangel ofte giver særlig lyst til kulhydrat- og kaloriemættet mad. Kroppen trænger nemlig til energi, og det kan måske være årsagen til, at folk der sover dårligt har særlig stor risiko for overvægt.

Du skal snart have menstruation

Mange kvinder kender til at de bliver særligt sultne op til menstruationen. Under PMS stiger produktionen af progesteron, og det ser ud til at påvirke vores følelse af sult. Desuden føler vi os også ofte lidt utilpas både mentalt og fysisk, hvilket igen medfører en ekstra trang til mad.

Din  medicin øger appetitten

Mange typer medicin kan stimulere din appetit. Stadig flere præparater, bl.a. mod leddegigt og allergi, har denne bivirkning. I nogle tilfælde får du din normale appetit tilbage straks du holder op med medicinen, men ved kroniske tilstande kan det være et varigt problem.

Læs også: Overvægtige 50-årige lever længere

Læs også: 11 madtips til at sænke dit kolesteroltal

Du skulle have spist bedre til morgen

Vi har hørt det før. Men det vigtigste måltid er altså morgenmaden. Og du skal have protein. Måske begynder du dagen med for lidt protein, for meget fedt og for meget sukker? Du får måske også for få fibre, hvilket betyder, at du ikke føler dig mæt ret længe.

Læs også: Et stort morgenmåltid sikrer din slankekur

Læs også: 10 tegn på at du er en ægte perfektionist

Læs også: Så hurtigt påvirker rygestop dit helbred

Du drikker for mange sukkerfri sodavand

Sodavand uden kalorier sender en besked til din hjerne om at der netop er kalorier på vej. Og når hjernen så bliver snydt, svarer den igen med at sende sultsignaler tilbage. Forskerne er ikke helt klare over, hvordan det sker, men de er sikre på, at light ikke nødvendigvis betyder light.