6.000 store hjerter skal på skolebænken

22. jul 2013, 06:00
Fremtidens hjemmehjælp kræver en vis teoretisk viden. Men en del af hjælperne har slet ingen uddannelse. Fagforbundet FOA kræver, at kommunerne efteruddanner deres ufaglærte.

Fremtidens hjemmehjælp bliver så avanceret, at det ikke længere vil være nok at have varme hænder.

Hvis det står til eksperterne i Hjemmehjælpskommissionen, der har haft til opgave at komme med anbefalinger til hjemmeplejen, skal de ældre i fremtidens Danmark være aktive frem for passive. De skal ikke længere plejes, men rehabiliteres.

Og det kræver uddannelse.

"Kommissionen anbefaler, at det fremadrettet sikres, at medarbejderne hos både kommunale og private leverandører har de nødvendige faglige kompetencer og relevante uddannelser til at udføre de nye opgaver på hjemmehjælpsområdet," skriver formanden og de 11 medlemmer.

Som Avisen.dk skrev i går, fravælger mange kommuner allerede i dag ufaglærte, når der rekrutteres personale til hjemmeplejen.

Ifølge de seneste tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, er der otte procent ufaglærte blandt de 77.000 fuldtidsansatte i kommunerne i kategorien SOSU-personale.

Det betyder, at over 6.000 ansatte i dag ikke har de kvalifikationer, som der kræves i fremtidens hjemmepleje.

AMU-kursus? Nej tak!

FOA, der repræsenterer både ufaglærte og faglærte i hjemmeplejen, frygter, at kommunerne vil spare på efteruddannelsen og sende de uuddannede ansatte på korte AMU-kurser.

"Det kan ikke klares med et AMU-kursus. Jeg ved godt, at nogle kommuner siger: Jamen, nu har Yrsa gået her i fem år. Hun har varme hænder og et stort hjerte. Hun skal da bare have et kursus i løfteteknik? Nej, det skal hun ikke," siger sektorformand Karen Stæhr, der har været medlem af Hjemmehjælpskommissionen.

Hun mener, at kommunerne som et minimum skal uddanne de ufaglærte til SOSU-hjælpere og helst SOSU-assistenter.

Gamle har krav på plejere med papir

Uddannelsen til SOSU-hjælper varer et år og syv måneder. Uddannelsen til SOSU-assistent varer tre år og tre måneder.

Ifølge FOA kan mindre ikke gøre det.

"Den ældre bliver visiteret til praktisk hjælp eller personlig pleje af helbredsmæssige årsager. I dag får du ikke hjemmehjælp, bare fordi du er blevet 70. Derfor synes jeg, at den ældre har krav på, at plejeren har en viden om, hvad er det, han/hun skal observere, og hvordan han/hun skal handle på observationerne," siger sektorformand Karen Stæhr.

Hun mener, at uddannelse er en beskyttelse af både den ældre, der skal plejes, og plejeren selv.

"Det handler om, at dem, der arbejder i ældreplejen, er ude at passe nogle meget svage ældre. De står ofte fuldstændigt alene i den ældres hjem. Derfor skal de have en viden om, hvordan de skal reagere i en række situationer," forklarer FOA-medlemmernes talsmand.

Skældud fra embedslægen

I Næstved Kommune erkender ældrechefen, at det halter med efteruddannelsen.

"Vi har en hel del SOSU-hjælpere. Derfor har vi - som mange andre kommuner - et efterslæb i forhold til at få dem uddannet til SOSU-assistenter," siger Inge Selch.

Hun mener, at det er et problem, at uddannelsesniveauet i hjemmeplejen og på landets plejehjem er så lavt, som det er.

"Mange kommuner får bemærkninger fra embedslægen, fordi der er fejl i håndtering af medicin og sygdomsoptegnelser. Vi har allesammen et forbedringspotentiale," siger ældrechefen.

Hun er enig med FOA i, at efteruddannelse er vejen frem.

"Vi skal kere os om de ansatte og sørge for, at de bliver efteruddannet," siger Inge Selch.

Ældrechefen fra Næstved er dog ikke klar til at love alle kommunens SOSU-hjælpere en assistent-uddannelse. Hun mener ikke, at kapaciteten på skolerne er stor nok.

skjultitel