En del af det produktionsanlæg, forskere på Aalborg Universitet har bygget for at undersøge fremtidens fabrik. Foto: Aalborg Universitet

5G vil revolutionere industrien og koste arbejdspladser: Men ikke dem, du tror

16. okt 2020, 06:00
5G-netværk vil være altafgørende for fremtidens industrivirksomheder, har man kunnet læse i flere medier. Men hvad kommer 5G betyde for medarbejderne på fabriksgulvet? Det forsøger A4 Arbejdsliv at besvare i denne artikelserie. Første bud er fra professor og civilingeniør Ole Madsen.

Forestil dig en fabrik uden transportbånd. Ja, faktisk uden store maskiner.

I stedet myldrer det rundt med hundredevis af små robotter, der fremstiller dele og samler dem til produkter af sig selv - uden kabler og uden styring.

LÆS OGSÅ: Robotfrygt: 'Man tænkte da, om man nu skulle miste sit job'

100 procent trådløst og automatisk.

Det er svært at forestille sig og endnu sværere at tro på, men det kan meget vel være virkeligheden på danske fabriksgulve indenfor et årti, mener professor og maskiningeniør Ole Madsen fra Aalborg Universitet, der er tilknyttet forskningsprojektet 5G Smart Production.

Professoren mener, at den teknologiske udvikling med 5G-netværk vil forandre måden, industrien prodcuerer på. Radikalt.

Det kan koste arbejdspladser - men nok nogle andre, end dem, du forestiller dig.

Universitet har bygget egen fabrik

Forskningsprojektet på Aalborg Universitet går ud på at undersøge 'industri 4.0' - den fjerde industrielle revolution - og hvad det kommer til at betyde for den fysiske produktion, når fabrikssanlæg skal integreres med internettet og big data. De bygger blandt andet prototyper på fremtidens maskiner i samarbejde med virksomheder.

- Men det er sjældent, man får lov til at tage ud på en virksomhed og lukke en hel produktionslinje ned for at nørde. Derfor har vi lavet vores egen fabrik, siger professor Ole Madsen.

'Fabrikken' består af en række transportbånd, robotter og procesmaskiner, der er integreret med online-systemer. Maskinerne er i fuld skala og fylder derfor fem gange fire meter. På fabrikken kan Ole Madsen og hans forskerkolleger styre og indstille produktionen af mobiltelefoner - fra deres egne iPhones. 

Der vil stadig være brug for dygtige faglærte, der kan vedligeholde robotterne
Ole Madsen, civilingeniør og professor, AAU

I år er forskerne på Aalborg Universitet gået i gang med at implementere 5G på deres fabrik. Derfor kan professoren give os et bud på fremtiden med 5G-netværkets utroligt hurtige og kraftige trådløse forbindelser. Først et lavpraktisk eksempel, der bliver virkelighed relativt snart:

- I fremtiden skal jeg overhovedet ikke trække nogen kabler, eksempelvis fra maskinen til en PLC (enhed til automatisk produktionsstyring, red.). I bund og grund har jeg en trådløs sensor, som jeg bare sætter op, hvor jeg har lyst og så forbinder jeg med min mobil. Det er både væsentligt nemmere, hurtigere og billigere, siger Ole Madsen.

Normalt kræver det fysiske kabler at overflytte så store mængder data. Men ikke med 5G. Maskinerne behøver ikke være forbundet til hinanden, og de kan styre sig selv. Det hele bliver trådløst. Og det er kun begyndelsen.

En sværm af minirobotter

På længere sigt bliver det også transportbåndet og de store produktionsmaskiners tur til at ryge på Industrimuseet. 

- I stedet for et stort transportbånd, der flytter emnerne rundt, bygger jeg en meget lille robot, som bærer emnet (genstand, der bearbejdes, red.) Man kan ligefrem sige, at emnet flytter sig selv, fortæller Ole Madsen.

Hele fabrikken fyldes af minirobotter, der hver bærer et emne og kommunikerer og samarbejder med hinanden – trådløst. Konceptet kaldes ’sværmproduktion’. Det er 5G, der gør det muligt med de stærke og hastige trådløse opkoblinger mellem de enkelte robotter. 

Hvad er 5G?

5G er den femte generation af mobilnetværk. Hvor første generation, 1G, gjorde mobiltelefoner mulige i 1980'erne, introducerede 2G i 1990'erne SMS'en.

Med 3G og 4G i 00'erne kom telefonerne på internettet og blev hurtige nok til eksempelvis at streame video.

Med 5G får vi kraftige forbindelser, der er op til 100 gange hurtigere end 4G. Det betyder også, at forbindelserne bliver meget stabile og næsten uden forsinkelse.

Dette får ikke kun betydning for den enkelte dansker, men spås stor betydning for automatisering og robotter i erhvervslivet.

Hvis eksempelvis en selvkørende bil med 100 kilometer i timen - forbundet til et 4G-net - får besked på at bremse, vil den køre 140 centimeter, efter at beskeden er givet, til den starter med at bremse. Er bilen tilsluttet et 5G-net, vil bilen kun køre 2,8 centimeter.

TDC og Telia åbnede begge for 5G-netværk til deres mobilkunder i løbet af september 2020. Det er dog indtil videre kun få telefoner, der har teknologien til at koble sig på. Og kun i visse byer - det vil tage flere år, før 5G er fuldt udrullet i Danmark.

Kilde: Ritzau

- Det bliver ligesom en myretue: en masse små - og i sig selv dumme – robotter, der kan løse nogle meget simple opgaver, men hvis du har nok af dem og de samarbejder om at forarbejde og samle emnerne, så kan der opstå ret kompliceret produktion – en form for intelligens, forklarer Ole Madsen.

Professoren bruger myretuen som billede, fordi man her ser tusindvis af individuelle myrer, der arbejder sammen som én organisme og derved kan udføre komplicerede opgaver.

Eksempelvis kan visse myrearter bygge broer af blade eller hjemtage føde, der er mange gange større end dem selv. Bedrifter, der ville være umulige for den enkelte myre, hvis den skulle klare det alene.

Den totale automatisering

- Så alle emnerne, der skal forarbejdes og samles, kører rundt af sig selv. Jeg tror også, procesmaskinerne vil køre rundt. Og hvis man så rigtig skal tænke ud af boksen, så er der også en maskine, der oplader batterier og hælder brændstof på – den kører også rundt, tilføjer Ole Madsen.

Udover, at det kan gøre produktionen mere effektiv og omstillingsparat, har det også andre fordele:

- Hvis et transportbånd går i stykker, må hele produktionen sættes på pause. Hvis du træder på en myre, så fungerer myreturen stadig, siger professoren.

Det lyder som science fiction. Men det er det bestemt ikke, fortæller Ole Madsen:

- Det er ikke noget, vi laver i morgen. Men vi kan måske lave demonstrationer næste år. Og på sigt bliver de her robotter meget billige at lave.

Stadig brug for dygtige håndværkere

Altså en fabrik uden maskiner, hvor hele produktionen er flydende og uafhængig af menneskelig styring. Men hvor efterlader det fabriksarbejderen?

Hvis der ikke er noget transportbånd, der kan gå i stykker, hvad så med dem, der holder transportbåndet ved lige - bliver de overflødige?

- Nej, de skal jo holde 'myrerne' i live. Der vil stadig være brug for dygtige faglærte, der kan vedligeholde robotterne, siger Ole Madsen.

Og robotterne kommer til at udføre forholdsvis simple operationer, fortæller han:

- Det bliver noget med at flytte nogle plader og sætte nogle skruer i. Vi er slet heller ikke der, hvor vi kan lære robotterne at male noget eller svejse noget sammen på en ordentlig måde, tror jeg.

Men hvad med de ufaglærte?

Men hvad så med de ufaglærte fabriksfolk, der i dag pakker og flytter emner, betjener og justerer maskinerne og laver kvalitetskontrol?

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) anslog sidste år i en analyse, at netop robotter og automatisering vil koste 33.000 ufaglærte job fra 2019 til 2021. 

Altså godt 1.000 arbejdspladser om måneden.

Spørgsmålet er så, om 5G vil være en medvirkende årsag til, at den ufaglærte industriarbejder også bliver sendt på museum - eller på jobcentret.

Læs også: Snart forsvinder 33.000 ufaglærte job

- Det er jeg nu ikke så sikker på. Jeg tror i virkeligheden, man er mere udsat, hvis man sidder på kontoret. Opgaver med planlægning, sagsbehandling og bestilling kan i høj grad automatiseres, siger Ole Madsen.

- Til gengæld er det svært at lære en robot at sortere igennem noget, der ligger hulter til bulter. For eksempel at finde den rigtige legoklods i en kasse. Det er mennesker meget bedre til, tilføjer han.

HK-job forsvinder

Professoren påpeger, at robotter ikke er noget nyt i industrien. Man har nærmest allerede fjernet så mange ufaglærte manuelle job, som man kunne, gennem de sidste 20-30 års automatisering.

- Jeg tror nærmere, vi vil se automatiseringen ramme al papirarbejdet. Når man er ude og besøge en fabrik i dag, er der jo typisk 20 i produktionen, men 40 i administrationen. Så er det jo lidt sjovt, at der altid er fokus på de 20, hvis der er problemer med omkostningerne, siger han.

LÆS OGSÅ: Forsker: Robotter er godt nyt for medarbejderne

Ole Madsen understreger, at der er en vis usikkerhed i hans forudsigelser om, hvordan hverdagen på fabriksgulvet ser ud om 10 år.

- Det eneste, der er helt sikkert, er, at den ser anderledes ud. Vi kommer alle sammen til at få omvæltet vores arbejdsliv i en eller anden grad. Det gælder også sådan en gammel maskiningeniør som mig, siger han. 

Professoren frygter dog ikke for sit eget job endnu.

- Jeg tror heldigvis, at det er nemmere at lære en maskiningeniør at programmere, end det er at lære en programmør om maskiner, siger Ole Madsen med et grin.