5000 til protestmøde

2. feb 2011
Fagbevægelsen jubler. Vi står sammen om at vælte Løkke.

5000 tillidsfolk under LO er samlet fra hele landet i Odense for at prostetere over for Løkkes plan om at fjerne efterlønnen.

Under budskaberne Klar til kamp og Nej til et skævt Danmark debatterer tillidsfolkene livligt ved siden af røde faner.

Der var ellers kun bebudet 3000 fremmødte til dagens protestmøde, men over 5000 er dukket op.

"Det er frækt at sige nej til, vi ikke er overraskede over, der er kommet så mange - men vi havde håbet på det," siger Lizette Riisgaard, der er næstformand i LO.

Hun ruster sig sammen med de mange mennesker til kamp. Det er hun ikke i tvivl om.

"Det viser, at nok er nok. Det er et tegn på, at alle fagbevægelsens tillidsfolk er klar til at kæmpe," siger Lizette Riisgaard,

Udover at diskutere, hvordan fagbevælsens tillidsfolk skal ud med budskabet om at bevare efterlønnen, så skriver de 10.000 postkort fra dagens stormøde.

"Det er en happening. Folket får deres stemme ud, og de kommer til at føle sig som en del af folket og det fælleskaber, der er omking budskabet, at efterlønnen skal bevares," siger Lizette Riisgaard.

Postkortene bliver sendt ud til både familier, bekendte og politikere umiddelbart efter mødet.