Når man er i jobafklaringforløb eller ressourceforløb, modtager man ressourceforløbsydelse. Det svarer til kontanthjælp. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

50.000 er gået glip af invalidepension: 'Der er hul i sikkerhedsnettet'

30. sep 2020, 06:00
Ressourceforløbsydelsen bliver modregnet 100 procent. Det betyder, at syge borgere må leve på kontanthjælpsniveau, da deres invalidepension går direkte til det offentlige.

Omkring 50.000 syge borgere er gået glip af den invalidepension, de selv har indbetalt til gennem arbejdsmarkedspensionen.

Det vurderer brancheorganisationen Forsikring & Pension i en opgørelse, der for nylig er blevet sendt til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

LÆS OGSÅ: Enken Janny var tæt på at miste huset efter ulykke: Kommunen snupper syges invalidepension

Årsagen er, at syge borgere, der er i jobafklarings- eller ressourceforløb, modregnes krone-for-krone med ressourceforløbsydelsen, der ligger på cirka 11.500. 

Det betyder, at hvis du for eksempel har ret til en invaliderente på 10.000 kroner månedligt på grund af tabt erhvervsevne, udbetaler kommunen kun de 1.500 kroner op til ressourceforløbsydelsens beløb.

Hælder penge i kommunekassen

- Der er 100 procent modregning, så pengene går direkte til kommunekassen. Når man nu rent faktisk har tegnet en forsikring netop i tilfælde af, at man bliver syg og mister sit arbejde, og så alligevel står i den situation, at man skal leve af kontanthjælpsniveau - det er jo helt ulogisk.

Sådan siger Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension, der er afsender på brevet til beskæftigelsesudvalget.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Brevet er skrevet, fordi forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob her til efteråret indledte forhandlinger om at ændre i de forhadte ressourceforløb, som reformen indførte i 2013.

Her håber Forsikring & Pension, at politikerne vil ændre på modregningsreglerne. 

- Der er et hul i sikkerhedsnettet, for de lønmodtagere, der bliver syge og må forlade arbejdsmarkedet. De kan risikere at skulle gå fra hus og hjem, fordi de pludselig har en meget lavere indtægt end deres arbejdsindkomst, siger Karina Ransby.

Fra 29.000 til 12.000 på 22 uger

En invalidepension er en forsikring mod det store tab af indkomst, der kan ske, hvis man bliver syg eller er udsat for en ulykke og ikke længere kan passe et arbejde. Man indbetaler via arbejdsmarkedspensionsordningen, der er indskrevet i de fleste overenskomster.

Ved andre ydelser for sygemeldte, eksempelvis sygedagpenge, fleksjob eller revalidering, er modregningsreglerne knap så skrappe, og man kan stadig modtage invalidepension ved siden af. 

Modregningen for ressourceforløbsydelse er anderledes, fordi ordningen tager udgangspunkt i kontanthjælpen, forklarer John Klausen, juraprofessor med speciale i socialret ved Aalborg Universitet. 

- Der er borgere, der af gode grunde ikke kender de her regler. Da de blev syge, har de måske modtaget 10.000 i invalideforsikring oven i 19.000 fra sygedagpengene de første 22 uger – en indkomst, der måske ikke ligger så langt fra deres hidtidige løn. De bliver overraskede, når de kommer på ressourceforløbsydelse og deres samlede indtægt pludselig falder til 10.000-12.000, siger han.

Artiklen fortsætter efter grafikken...

I Forsikring & Pension mener man, at modregningen nærmere skulle være 30 procent, som er tilfældet på førtidspension og seniorpension. Man kan nemlig godt få udbetalt invaliderenten, når man først er ude af jobafklarings- eller ressourceforløbet igen.

- Hvorfor må du gerne få invalidepension, når du er på sygedagpenge eller førtidspension, men ikke lige, hvis du er på ressourceforløb? Jeg kan ikke få det til at give mening, siger Karina Ransby. 

Underdirektøren påpeger, at man på under et halvt år kan gå fra at være rask og arbejdsduelig til at være sygemeldt - og i samme omgang let miste to tredjedele af indkomsten, når sygedagpengene slipper op. Samtidig kan et ressourceforløb vare op til fem år ad gangen. Syge borgere kan altså risikere at være på kontanthjælpsniveau i en lang årrække, siger hun.

- I den periode, hvor de er på ressourceforløbsydelse, skal de koncentrere sig om at blive raske og friske, så de kan komme tilbage til arbejdsmarkedet, men samtidig skal de bekymre sig om deres økonomi. Det giver en enorm utryghed og bidrager ikke til at blive rask, siger Karina Ransby.

Professor: Politikere bør se på reglerne

Juraprofessor John Klausen forklarer, at ressourceforløbsydelsen netop skulle være et alternativ til kontanthjælp for de mennesker, der løb tør for sygedagpenge.

- Folk mistede deres forsørgelsesgrundlag, når sygedagpengene slap op, og de kunne ikke gå på kontanthjælp hvis de havde en ægtefælle eller lidt penge i banken. Det var det hul i sikkerhedsnettet, man ville redde ved at indføre en ressourceforløbsydelse, der ikke modregnes efter egen eller ægtefælles formue, siger professoren.

På den måde ville langtidssygemeldte stadig have penge at leve af, eftersom man godt kunne modtage ydelen, selvom man havde en formue eller værdier på over 10.000 kroner - for eksempel en bil eller et hus. Men modregningsreglerne for indtægt blev overført fra kontanthjælpen. 

Derfor er der ingen forskel, hvis man som kontanthjælpsmodtager kommer på ressourceydelse. Men 74 procent kommer fra sygedagpenge, og derfor er det primært lønmodtagere, der bliver ramt af krone-for-krone-grænsen, oplyser Forsikring & Pension.

- Jeg kan godt være lidt i tvivl om, hvorvidt politikerne var helt skarpe på, at reglerne ville virke på den her måde, da de vedtog dem. Jeg tror ikke, mange har tænkt over, hvor stort omfanget af modregningen egentlig ville være, siger professor John Klausen.

Han påpeger, at med de nuværende regler, er det ekstremt dyrt for den almindelige lønmodtager at forsikre sig privat mod det voldsomme indtægtstab, der kan følge, hvis man bliver for syg til at arbejde - hvis det overhovedet kan lade sig gøre at forsikre sig.

- Jeg synes, der er ualmindelig god grund til, at politikerne begynder at se på, om reglerne fungerer hensigtsmæssigt, tilføjer han.

Sådan bliver borgere på ressourceforløbsydelse ramt

Invalidepensionen går til kommunen

Indtægter bliver modregnet 100 procent, hvis man er på ressourceforløbsydelse, der ligger på cirka 11.500 kroner for ikke-forsørgere. Når man modtager eksempelvis 6.000 kroner fra sin forsikring, bliver de trukket fra, og kommunen udbetaler kun de 5.500 kroner op til ydelsesniveauet på 11.500 kroner. Får man 10.000 kroner, vil kommunen kun udbetale 1.500 kroner. Invalidepensionen giver derfor ikke flere penge mellem hænderne, men bliver til gengæld en besparelse for kommunen.

Invalidepension tilbageholdes

En del forsikringsselskaber har på grund af modregningsreglerne valgt at suspendere udbetalingen af invalidepension til borgere på ressourceforløbsydelse. Det gør de med begrundelsen, at de ikke vil sende kundernes penge direkte videre til kommunen. Derfor kan man som syg borger få at vide, at man har ret til udbetalingen, men at den tilbageholdes, da man alligevel ikke får noget ud af den.

Forsikringen udbetaler først, når der tilkendes førtidspension

Nogle forsikringsordninger har valgt at indrette deres betingelser sådan, at medlemmerne slet ikke har ret til invalidepension, mens de er på ressourceforløbsydelse. Retten kommer først, når man får tilkendt førtidspension, hvilket kan tage årevis med gentagne ressourceforløb. Det vurderes, at denne gruppe er meget lille.

Det offentlige stopper ressourceforløbsydelsen

I nogle pensionsselskaber er satsen for invalidepensionen højere end satsen for ressourceforløbsydelsen. Er det tilfældet, bortfalder ressourceforløbsydelsen helt, og borgeren lever udelukkende af sin private invalidepension. Den høje udbetaling gør disse pensionsordninger dyre. Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor denne gruppe er, da de ikke modtager udbetalinger fra det offentlige, og derfor tæller de ikke med i de 50.000.

Kilde: Forsikring & Pension

Opgørelsen tager udgangspunkt i lønmodtagere, der har fået udbetalt ressourceforløbsydelse fra 2013 til og med 2018 og har indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pension med et depot på minimum 100.000 kroner. Forsikring & Pension vurderer derfor, at 50.000 er et skøn i underkanten.