43 anholdt ved Sandholmlejren

26. okt 2008
Politiet brugte lørdag tåregas for at få demonstranterne væk fra Sandholmlejren i Nordsjælland. Politiet har i alt anholdt 43 aktivister.

Ifølge Nordsjællands Politi blev 40 af 43 anholdt for at hæfte karabinhager i hegnet ind til Sandholm-lejren.

Ifølge initiativtagerne bag 'Luk Lejren' har dagens aktion været en succes.

"Vi har klippet huller i hegnet og har vist vores modstand mod den umenneskelige asylpolitik. Når politikerne ikke kan finde ud af at handle mod den forfærdelige behandling, som borgerne i de danske asyllejre bliver udsat for, så må vi handle," siger Emil Nielsen fra Luk Lejren.

Mellem 1.500 og 2.000 aktivister deltog i dagens aktion, der fik en brat ende, da politiet begyndte at bombardere demonstranterne med tåregas.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Politiet har valgt at kaste ekstreme mængder af gas mod fredelige demonstranter. De har slået meget voldsomt med knipler. Det er uacceptabelt at bruge den slags magtmidler mod fredelige demonstranter," siger Emil Nielsen fra Luk Lejren i en pressemeddelelse.

-Newspaq

faktaboks