2021020416052389_1000
En 42-årig kvinde er ved Retten i Næstved blevet dømt for at svindle med lønkompensation. Retten valgte ikke at bruge muligheden for at lade straffen stige op til det firedobbelte.(Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kvinde kunne være blevet udvist for coronasvindel: Slap med fængselsstraf

4. feb 2021, 18:48
Tiltalt for svindel med lønkompensation får ti måneders fængsel. Kvindens selskaber havde ikke reel aktivitet.

En 42-årig kvinde er blevet idømt ti måneders fængsel i en sag om svindel med lønkompensation.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er kun fire af månederne, der skal afsones. De måneder har hun dog allerede afsonet ved at sidde varetægtsfængslet. Derfor er hun blevet løsladt.

Kvinden er dømt for at have søgt uberettiget lønkompensation for samlet omkring 579.000 kroner ad flere gange med tre forskellige virksomheder.

Folketinget har vedtaget en lov, der betyder, at straffen kan stige til det firedobbelte, hvis en borger svindler med en af hjælpepakkerne, der skal hjælpe det ramte erhvervsliv gennem coronakrisen.

Senioranklager Rune Jensen argumenterede derfor for en straf på tre års fængsel til kvinden, som han også ville have udvist af Danmark.

Men retten har altså idømt en noget mindre straf. Udover fængselsstraffen skal hun betale en tillægsbøde på 579.000 kroner, men hun slipper for at blive udvist.

Skærpede ikke straffen

Retten har altså valgt ikke at bruge den skærpede straf i sager om svindel med hjælpepakker, og det kommer bag på Rune Jensen.

- Det var ikke den dom, jeg havde ventet. Nu skal jeg have læst præmisserne for at se, hvorfor retten har valgt at se bort fra strafskærpelsen, siger han.

Kvinden søgte lønkompensationen i april til juni sidste år. Hun søgte både om kompensation til sig selv og flere andre via sine tre virksomheder.

Retten har dog fundet, at de pågældende ikke reelt var ansatte i selskaberne, og at ansøgningerne blev indsendt for uberettiget at skaffe penge til selskaberne.

Retten har blandt andet lagt vægt på, at selskaberne ikke havde reel aktivitet.

Desuden var ansatte, som der blev søgt lønkompensation til, herunder hende selv, ikke registreret i e-indkomstregisteret.

De ansættelseskontrakter, som blev indsendt, var ikke underskrevet og i øvrigt først oprettet af den dømte efter de påståede ansættelsesforhold skulle være startet.

Både kvinden og anklagemyndigheden har nu to uger til at afgøre, om man vil anke dommen.

/ritzau/