Arkivfoto. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Alvorlig ulykke - mand hårdt kvæstet

8. jan, 06:17
En mand er kommet slemt til skade i en soloulykke i Brande. Bilen skred ud i en kurve og ramte et vejtræ.

En 42-årig mand fra Ikast er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke i Brande natten til onsdag.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi onsdag morgen.

- Han er svært tilskadekommen, siger vagtchef Ralf Høgedal efter ulykken, der blev anmeldt klokken lige efter klokken 03.00.

- Der er tale om et eneuheld. Formentlig er et af bilens hjul kommet ud i rabatten i en blød venstrekurve, og derefter er køretøjet ramt ind i et vejtræ, oplyser vagtchefen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Et vidne til ulykken, der skete på Dørslundvej i Brande, alarmerede politiet.

/ritzau/