
4. december: Liberale miniputter leder fortsat efter nyt projekt
Liberal Alliance kæmper med at finde fodfæste efter tiden med Anders Samuelsen, der var lig med regeringsdeltagelse og nogenlunde stabil vælgeropbakning.
Partiformand Alex Vanopslagh søger stadig med lys og lygte efter et projekt Liberal Alliance 2.0, som skal vende skuden for det lille, liberale parti.
I den sammenhæng er det ikke brugbart for Alex Vanopslagh, at der i 2020 har været uro på bagsmækken.
I februar trak tidligere partiformand Leif Mikkelsen sig fra partiet, da han var uenig i eksklusionen af et partimedlem. Isensommeren kom det frem, at Alex Vanopslagh havde blandet sig i en personsag internt i partiet, selvom han var inhabil.
Ifølge B.T. sørgede partilederen for at holde det hemmeligt for resten af ledelsen, at partiet havde skaffet hans kæreste en eksklusiv lejlighed i Nyhavn i København.
Sagen skulle ifølge B.T. være den egentlige årsag til, at den tidligere sekretariatschef og pressechef i partiet blev fyret.
Jeg var i mine følelsers vold. Tydeligvis
Alex Vanopslagh om håndteringen af personalesagen
Som det også er tilfældet med de andre borgerlige partier, har Liberal Alliance stået i skyggen af regeringens håndtering af coronakrisen. Partiet har dog forsøgt at have kant til de andre partier ved at stå uden for en række hjælpepakker til nødlidende brancher.
Men lige lidt ser det ud til at hjælpe: Liberal Alliance balancerer faretruende tæt på spærregrænsen.
Julekalenderen
Læs andre afsnit her.