20170518-073127-A-1920x1281we
Grænseværdien for dieselpartikler skal være helbredsbaseret. En ansvarlig værdi skal beskytte de ansatte, så ingen bliver syge af at gå på arbejde, lyder det fra 3F's arbejdsmiljøpolitiske chef, Ulla Sørensen (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Før forhandlinger: Undersøgelse om dieselgrænseværdi møder kritik fra 3F

13. aug 2020, 19:00
Forarbejdet forud for forhandlinger om en national grænseværdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet ser for entydigt på økonomiske konsekvenser og for lidt på sundhedsmæssige gevinster, lyder kritikken fra 3F.

Forud for forhandlinger om en ny dansk grænseværdi for dieselpartikler i arbejdsmiljøet, kommer fagforbundet 3F med en kritik af Arbejdstilsynet.

Fagforbundet ærgrer sig over, at tilsynet ikke har prioriteret at få konsulentvirksomheden Cowi til at kvalificere de sundheds- og samfundsmæssige gevinster ved en lav grænseværdi.

I stedet har Cowi i en ny rapport alene haft fokus på de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved grænseværdier, der er langt højere end den, 3F ville have haft undersøgt.

Forbundet mener, at man burde have undersøgt fordele ved sparede sundhedsudgifter ved forbedringer af arbejdsmiljøet for bl.a. mekanikere og chauffører i midtbyzoner, der arbejder i en høj koncentration af dieselpartikler. 

– Vi havde gerne set, at Arbejdstilsynet havde fået udarbejdet en mere fyldig undersøgelse. Det gør det ikke let at nå frem til en ansvarlig grænseværdi, når der ikke er regnet på de niveauer, som forskerne fra NFA har lagt frem. Niveauer, der vil redde mange liv, siger Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Et nyt EU-direktiv siger, at EU-landene skal have implementeret en grænseværdi for udstødningsgasser fra dieselmotorer i arbejdsmiljøet i deres lovgivning. Af direktivet fremgår det, at den øvre grænse maksimalt må være på 50 µg/m3, mens det skal stå EU-landene frit for at indføre er mere ambitiøs grænseværdi.

Og netop en mere ambitiøs grænseværdi arbejdes der på herhjemme, eftersom EU’s øvre grænse på 50µg/m3 reelt ikke vil betyde forbedringer i arbejdsmiljøet, som sundhedsforskere tidligere har pointeret.

Den aktuelle kritik fra 3F er særligt rettet mod det valg, som Arbejdstilsynet traf, da man hyrede Cowi til at udarbejde en rapport over de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved grænseværdier på hhv. 5 µg/m3 og 50 µg/m3.

Kritikken kommer forud for efterårets forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, som skal forsøge at blive enige om en ny grænseværdi i Danmark.

Risiko for at udvikle kræft

Herunder kan du se den estimerede sandsynlighed for at udvikle kræft, når du arbejder under de angivede koncentrationer af dieselpartikler i 45 år: 

  • 50 µg/m3: 1 ud af 7 vil udvikle kræft (14,28 pct.)
  • 25 µg/m3: 689 ud af 10.000 vil udvikle kræft (6,89 pct.)
  • 5 µg/m3: 14 ud af 1.000 vil udvikle kræft (1,4 pct.)
  • 0,45 µg/m3: 1 ud af 1.000 vil udvikle kræft (0,1 pct.)

Kilde: Ingeniøren og NFA.

Note: 50 µg/m3 og 5 µg/m3 er de to værdier, som Cowi har undersøgt de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre. O,45 µg/m3 er den øverste værdi, som NFA har set nærmere på i henhold til de sundhedsmæssige konsekvenser.

Hvorfor ikke se på gevinster?

Forud for de forhandlinger har også Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), uafhængigt af det nye EU-direktiv, tilbage i 2018 undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser for tre grænseværdier.

Værdier, som ligger væsentligt lavere end Cowis undersøgte grænseværdier på 5 µg/m3 og 50 µg/m3.

Ifølge 3F burde Cowi-rapporten - ligesom NFA-undersøgelsen - have haft samme fokus.

– Vi ærgrer os over, at Cowis rapport alene ser på, hvad en grænseværdi vil koste virksomhederne. Det har store konsekvenser for den enkelte medarbejder at blive udsat for dieselpartikler. Derfor undrer vi os over, at man ikke regner på de gevinster, en lav grænseværdi vil have for den enkelte medarbejder og de sparede udgifter til eksempelvis sygehusbehandling. Man får heller ikke sat pris på, hvad det betyder, at mindre sygdom giver flere gode år på arbejdsmarkedet, lyder det fra Ulla Sørensen.

EU-grænse er gratis for erhvervslivet, men det koster liv

Set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det bestemt ikke uden betydning, hvor en dansk grænseværdi for diselpartikler lander. 

Tilbage i april kunne man i Ingeniøren læse, at godt 1 ud af 7 personer vil udvikle kræft ved en grænseværdi på niveau med EU's øvre grænse på 50 µg/m3, hvis de udsættes for en grænseværdi på det niveau i 45 år.

Sættes grænseværdien derimod ved 5 µg/m3 vil det betyde, at omkring 14 ud af 1.000 vil få kræft i en tilsvarende periode.

Af Cowi-rapporten fremgår det, at det ikke vil koste erhvervslivet en krone, såfremt man implementerer EU's øvre grænseværdi på 50 µg/m3 i dansk lovgivning, Ingen danske virksomheder udfører således arbejde, hvor der er en koncentration på så højt et niveau. 

Med andre ord er en grænseværdi på 50 µg/m3 en gratis omgang for erhvervslivet.

Men som Steffen Loft, institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, pointerede over for Ingeniøren, vil det ikke være gratis for samfundet som helhed.

– Det er jo ikke gratis sundhedsøkonomisk, hvis man ikke gør noget ved det her. Hvis en erhvervsaktiv går hen og får kræft som følge af eksponering for dieselpartikler,  er der jo tabt mange penge på den måde, når nu værdien af et menneskeliv i miljøøkonomisk perspektiv er 30 millioner kroner, lød det fra Steffen Loft i april. 

I en dansk sammenhæng forekommer eksponering for dieselpartikler i arbejdsmiljøet særligt hos chauffører i midtbyzoner, lagerarbejdere, der kører dieseltrucks, og mekanikere – samt ved udendørs arbejde nær dieseldrevne maskiner, i dieseltog, reparation af tog og etablering og renovering af metrotunneller.

Dertil fremgår det af Cowi-rapporten, at det samlede antal arbejdstagere med potentiel eksponering i arbejdsmiljøet anslås til mellem 86.000 og 239.000.

'Grænseværdi skal være helbredsbaseret'

Af Cowi-rapportens afsnit om baggrunden for undersøgelsen hedder det, at det har været »uden for rammerne« og for omfattende, at undersøge de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved en grænseværdi på et af de niveauer, som NFA tidligere har undersøgt.

Det til trods mener 3F alligevel, at der er langt fra 0,45 µg/m3 og til de 5 µg/m3, som Cowi-rapporten primært kigger ind i. Ulla Sørensen ærgrer sig over, at fokus er på de erhvervsøkonomiske tab frem for sundhedsmæssige gevinster.

– I 3F mener vi, at grænseværdien for dieselpartikler skal være helbredsbaseret. En ansvarlig værdi skal beskytte de ansatte, så ingen bliver syge af at gå på arbejde, lyder det fra Ulla Sørensen. 

I Cowi-rapporten har man undersøgt de økonomiske omkostninger for otte typer af arbejdspladser ved at indføre en grænseværdi på 5 µg/m3. Engangsomkostningerne for de otte arbejdspladstyper er estimeret til at være mellem 25 og 299 millioner kroner.

I miljøøkonomisk perspektiv vurderes et menneskeliv til godt 30 millioner kroner, mens studier fra Aarhus Universitet viser, at godt 3.000 danskere forventes at dø som følge af partikelforurening i 2020.

Så lav som muligt

Fra Dansk Metal, der ligesom 3F også repræsenterer en stor del af de lønmodtagere, der udsættes for dieselpartikler, er meldingen, at grænseværdien skal være så lav som muligt.

– Det er vigtigt for medlemmernes sundhed og helbred, når de arbejder med dieselpartikler på arbejdspladsen, skriver Peter Poulsen, forbundssekretær i Dansk Metal, i en mail til A4 Arbejdsmiljø og tilføjer: 

– Vi skal i den kommende tid tale videre med Arbejdstilsynet om de her grænseværdier, og vi vil selvfølgelig arbejde for, at de bliver så lave som muligt.

Kontorchef for Kemi og Teknik hos Arbejdstilsynet, Gro Iversen, oplyser i en mail til A4 Arbejdsmiljø, at »Arbejdstilsynet foretager en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ny regulering efter Erhvervsstyrelsens retningslinjer«: 

– Cowi-rapportens beregninger af erhvervsøkonomiske konsekvenser af grænseværdier for dieselpartikler følger disse retningslinjer, og der indgår derfor ikke beregning af eventuelle samfundsøkonomiske gevinster, lyder det fra Gro Iversen.

Dieselpartikler

Kilder: NFA, Ingeniøren, IOSH og EU