Lokal 3F-formand raser over politikere: Hårdtarbejdende danskere må føle sig svigtet

Peter_B__gh_Kj__rulff_fmd_Byggegruppen_3F_Frederiksborg
30. nov. 2020 11.18
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

I FORRIGE WEEKEND blev vi festligt forstyrret af landmænd og fiskere, som med deres traktorer og kuttere i de danske byer. Jeg er stolt over at bo i land, hvor borgere frit kan demonstrere for en sag, de tror på.

Derimod er jeg på ingen måde stolt over, hvordan vi lige er vidner til en generation af politikere, som degraderer politik midt i en sundhedskrise til realityshow. Det sker vel og mærke, imens mange arbejdspladser især i servicefagene enten er blevet nedlagt eller hænger i en tynd tråd.

Det virker på mig, som om det er vigtigere for de borgerlige med deres selvudråbte holdkaptajn Ellemann at spille et politisk spil for at få sig selv i rampelyset frem for holde hånden under hårdt arbejdende danskere. Senest nåede partierne et nyt lavpunkt, da LA’s Alex Vanopslagh i et angreb mod statsministeren mindede mere om Neymar ved VM i 2018 end om en seriøs politiker, da han på ægte shitstorm-maner flyttede fokus fra politik og til statsministerens påklædning.

LÆS OGSÅ: Mette F. undskylder minkforløb med tårer i øjnene

Her vil flere af de borgerlige politikere nok påstå, at de netop gjorde dette for at sætte minkbranchen i fokus, men intet kunne være mere forkert. Minkbranchen har flere gange gjort sig bekendt ved at forsøge at undgå myndigheder, undgå overenskomsterne og udnytte udenlandsk arbejdskraft og ikke mindst ved at styre lige lukt mod den økonomiske afgrund, allerede inden sundhedskrisen meldte sin ankomst.

Hvis jeg var ansat i lufthavnen, på Oslofærgen eller et af de andre af vores servicefag, så ville jeg godt nok føle mig ekstremt svigtet af de borgerlige politikere, som i denne sundhedskrise har gået mere op i at redde forgældede og udspekulerede minkavlere end almindelige hårdt arbejdende mennesker
Peter Bøgh Kjærulff, fmd. Byggegruppen, 3F Frederiksborg

Eksempelvis har ”Kun én af 926 minkavlere har fortalt myndighederne, hvem de har ansat” (information 24. oktober) eller en minkavler ”betalte ansat 3.500 kroner om måneden” (3Fs Fagblad 11. april 2019).

ALT IMENS DE BORGERLIGE bruger alle deres vågne timer på at forsvare denne branche, så har Oslobåden fra København oplagt den ene færge med dertilhørende fyringer, lufthavnen har fyret flere tusinde af medarbejdere og utallige arbejdspladser i de danske restaurarationer og hoteller over hele landet er enten forsvundet, eller er lige ved at gøre det.

LÆS OGSÅ: Endnu en massefyring i Københavns Lufthavn

Det er også de fag, som på grund af deres uundgåelige kontakt med andre mennesker har skulle finde sig i utallige covid-19-tiltag blot for at få lov til at passe deres arbejde. Meget tyder desværre på, at de borgerlige politikere ikke bruger særlig megen tid på at forstå, hvad mange danskere i disse dage gennemgår for at beholde deres arbejde, hvis ikke de allerede mistet arbejdet.

Men det er jo nemt for politikere, som har deres på det tørre, at blive ved med at spille det politiske spil fremfor at forholde sig til de problemer, som de hårdtarbejdende danskere står med i deres arbejdsliv.

Hvis jeg var ansat i lufthavnen, på Oslofærgen eller et af de andre af vores servicefag, så ville jeg godt nok føle mig ekstremt svigtet af de borgerlige politikere, som i denne sundhedskrise har gået mere op i at redde forgældede og udspekulerede minkavlere end almindelige hårdt arbejdende mennesker.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].