Madudbringnings-tjenesten Wolt bliver af 3F kritiseret for at gøre deres bude til såkaldt 'falske selvstændige' - reelt set lønmodtagere uden lønmodtagerrettigheder. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

3F raser over Wolt: Boykot dem!

29. apr, 06:05
Wolt-bude og andre platformsarbejdere bliver berøvet deres rettigheder, når virksomhederne ikke vil påtage sig et arbejdsgiveransvar. Det mener 3F, der nu opfordrer forbrugerne til boykot. Wolt-direktør er ikke afvisende overfor, at han en dag bliver arbejdsgiver med ansatte.

Næste gang du får lyst til en burgermenu med fritter eller en god omgang thaimad, åbner du måske takeaway-appen Wolt for at få leveret maden af en af deres blåklædte kurérpartnere.

Men det skal du lade være med. I hvert fald hvis det står til Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F.

LÆS OGSÅ: S-profil om Wolt-bude: Lever under usle vilkår

Dit valg af madleveringstjeneste er nemlig ikke kun et spørgsmål om menu og leveringstid. Det handler ultimativt om, hvilket arbejdsmarked kommende generationer skal være en del af, mener han.

Derfor opfordrer Henning Overgaard nu til at boykotte Wolt og andre platformsvirksomheder, der ikke anser sig selv som arbejdsgivere.

- Når man fra platformsvirksomhedernes side fastholder, at man ingen ansatte har, men at det i stedet er små virksomheder og underentreprenører, og at de er selvstændige, så berøver man dem, der udfører arbejdet, deres traditionelle rettigheder, siger Henning Overgaard til A4 Arbejdsliv.

I modsætning til den normale ferieordning får vores kurerer bare pengene i hånden og kan selv bestemme, hvornår de vil bruge dem
Søren Meier Svendsen, direktør, Wolt Danmark

Forbrugerne har også en stemme

Wolt betragter deres cirka 1.500 bude som selvstændige partnere - ikke ansatte. Og eftersom Wolt ikke har nogen ansatte, anser firmaet heller ikke sig selv for at være arbejdsgiver.

Det spænder ben for, at 3F som fagforening kan lave en overenskomst, og det betyder, at Wolt-kurererne bliver snydt for feriepenge, løn under sygdom, barsel, pension og andre tilkæmpede lønmodtagergoder, mener forbundssekretæren. 

- Vi står over for en ny udfordring. Her kunne vi godt bruge hjælp både fra politisk side, men også fra dig og mig som forbrugere, til at vende ryggen til de platformsvirksomheder, der ikke vil give deres ansatte traditionelle løn- og arbejdsvilkår, siger Henning Overgaard.

Ved at boykotte firmaer som Wolt?

- Ja, det synes jeg er oplagt. Og støtte dem, der vil den danske model, siger han.

Søren Meier Svendsen, direktør for Wolt i Danmark, afviser, at Wolt-partnere bliver snydt for lønmodtagerrettigheder. Han lader sig ikke gå på af opfordringen til at boykotte hans virksomhed:

- Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over at høre, men det står 3F frit for at komme med den udmelding. Vi frarøver ikke nogen noget som helst. Folk vælger at være kurerpartnere hos Wolt på grund af den store fleksibilitet, vi tilbyder, hvor folk selv bestemmer hvornår og hvor meget, de kører, siger han.

- Det har ikke givet mening for os at være arbejdsgivere, fordi vi er født som en digital tjeneste for freelancere. Fleksibiliteten går begge veje. Kurerpartnerne har ingen forpligtelse over for os og kan aflyse, hvis det regner, og de ikke gider køre alligevel, siger Søren Meier Svendsen.

Arbejdsmarkedets Vilde Vesten?

Platformsvirksomheder som Wolt er et relativt nyt fænomen på det danske arbejdsmarked. Konceptet er, at virksomheden fungerer som en platform, der formidler kontakt mellem folk, der sælger en service – ofte i form af kørsel, rengøring eller varetransport – og folk, der vil betale for den service. Dermed er Wolts kurerer ikke ansatte, men freelancere, der bliver hyret ind til at løse enkeltopgaver.

Fortalerne mener, at platformsvirksomheder med deres frihed og fleksibilitet er fremtiden på et digitaliseret og globaliseret arbejdsmarked. Kritikerne ser til gengæld platformsøkonomien som det Vilde Vesten, hvor der godt nok er penge at tjene, men at det foregår udenfor den danske models beskyttelse og rettigheder.

LÆS OGSÅ: Arbejdslivsforsker: Coronakrise afslører revnerne i den danske model

Et af kritikpunkterne fra fagforeningerne går på, at folk gøres til 'falske selvstændige', selv om de reelt set er lønmodtagere. Henning Overgaard mener, at platformsvirksomhederne bevidst spekulerer i den form for konstruktion for at snige sig udenom at skulle betale til pension, ferie og sygedage.

- De forsøger at få almindelige arbejdere med almindelige arbejdssituationer til at fremstå som selvstændige erhvervsdrivende. Det er altså noget, fanden har skabt, siger han.

Det afvises af Søren Meier Svendsen, der fremhæver, at den gennemsnitlige betaling for firmaets kurerer i første kvartal af 2020 har ligget på 150 kroner i timen.

- Vi har fuld transparens om vores vilkår. Feriepenge og pension er inkluderet i de takster, vi har. I modsætning til den normale ferieordning får vores kurerer bare pengene i hånden og kan selv bestemme, hvornår de vil bruge dem. Desuden bruger langt de fleste Wolt som studiejob eller supplerende indkomst – det er ikke meningen, at det skal være en fuldtidsbeskæftigelse, siger han.

3F: Politikere skal på banen

Wolts kurerpartnere er glade for vilkårene, fortæller direktøren. Over 80 pct. er ifølge en intern trivselsundersøgelse 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' for samarbejdet.

En anden ofte gentaget kritik er, at Wolt-budene kører rundt uden forsikring og derfor risikerer at stå uden nogen form for hjælp, hvis de kommer til skade. Wolt har dog siden marts i år tilbudt gratis ulykkes- og ansvarsforsikring til alle kurerer.

Det er sjældent, at fagbevægelsen beder politikerne blande sig i anliggender som ansættelseskontrakter, der normalt er en sag for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Men her gør landets største fagforening altså en undtagelse ved at foreslå, at Folketinget ved lov tvinger platformsvirksomhederne til at påtage sig arbejdsgiveransvar og betragte deres bude som ansatte.

- Når konstruktionen er, at man tvinger arbejdere til at blive soloselvstændige, kan det være, at man fra politisk side skal regulere platformvirksomhedernes muligheder, sådan at man får skabt traditionelle lønmodtagerforhold. Lige så snart, at det er i orden, har du to parter – en arbejdsgiverpart og en lønmodtagerpart. Og så er den danske model så stærk, at den sagtens kan håndtere det, og vi kan lave en traditionel aftale, siger Henning Overgaard.

Han understreger, at 3F stadig mener, at politikerne i øvrigt skal holde sig langt væk fra det, der traditionelt ligger på arbejdsmarkedets parters forhandlingsbord.

Wolt-direktør: Overvejer at blive arbejdsgiver

Wolts direktør mener, at kritikken er skudt helt forbi målet.

- Vi er ikke ude på at disrupte det danske arbejdsmarked. Wolt har kun været i Danmark i tre år, men vi skal også være her de næste tre år og efter det. Derfor undersøger vi løbende mulighederne for at tilpasse os, nu hvor vi vækster så meget. Vi vil også gerne komme regulering fra politikerne i forkøbet, siger Søren Meier Svendsen.

Direktøren påpeger, at Wolt er en ny virksomhed, der skal udvikle sig, i takt med at den udvider sig. Og derfor kan det godt komme på tale, at Søren Meier Svendsen på et tidspunkt bliver arbejdsgiver.

- Hvis kurerpartnerne efterspørger, at de bliver ansatte, og at vi skal være arbejdsgivere, så kan det være, at det er den vej, vi går. Det afviser jeg slet ikke. Men vi skal finde ud af, om det rent praktisk kan lade sig gøre med den måde, danskernes madvaner og vores virksomhed fungerer på, siger direktøren, selvom han langt fra er klar til at skrive under på en overenskomst.

- Wolt passer slet ikke ned i en kasse med 37-timers overenskomster. Jeg har læst den overenskomst, 3F har lavet med Hilfr (platformsvirksomhed for rengøring, red.), og den er spændende, fordi den stadig tillader en stor grad af fleksibilitet for både virksomhed og partnere. Men i første omgang skal vi se, om det giver mening at blive arbejdsgiver og have ansatte, siger Søren Meier Svendsen.

Kamp kan koste job, men er det værd

Henning Overgaard anerkender, at man står med en stor udfordring, når det kommer til at få aftaledækket platformsvirksomhederne. Men forbundssekretæren afviser, at fagbevægelsen er magtesløs eller forældet, når det kommer til de atypiske arbejdspladser.

- Vi har lavet verdens første platformsoverenskomst med Hilfr. Jeg synes faktisk, at vi har bevist mange gange, at vi både kan og vil være med til at lave aftaler, der også kan favne den måde, vores arbejdsmarked udvikler sig på, siger han.

LÆS OGSÅ: Luftfartsekspert forudser flere fyringer: 'Flybranchen er ramt af granatchok'

Men hvis I ikke kan få direktørerne til bordet, er der vel ikke så meget, I kan stille op?

- Nu har vi før skabt gode resultater for arbejderne ved at fastholde kampe igennem mange år. Det gør vi også her. Vi tror på, at vi kan overbevise de her nye virksomheder om, at det er det rigtige at gøre, siger forbundssekretæren.

Konsekvensen kan jo være, at sådan en virksomhed må dreje nøglen om, og at job dermed går tabt. Er kampen det værd?

- Det kan jeg garantere dig for, at den er. Det arbejdsmarked, mine børn skal ud på, skal ikke være hullet som en si. Jeg har set, hvor galt det kan gå, når man skal levere sin arbejdskraft uden at have nogle rettigheder. Det er ikke et arbejdsmarked, som min generation skal aflevere til vores børn. Vi skal i den grad blive ved med at kaste os ind i den kamp, siger Henning Overgaard.

Wolt-budenes ansættelsesvilkår

Wolt-bude vælger selv, hvilke og hvor mange ture de vil tage. Standardtaksten er 45 kr. per levering.

Budene har også mulighed for at skrive sig op til et 'shift', hvor de stiller sig til rådighed for ture i et tidsrum på nogle timer. I så fald er der en minimumstakst i de timer. Den ligger på 110 kr. i Vestdanmark og 120 kr. i Østdanmark.

I løbet af marts/april har mere end 1.500 kurerer leveret via Wolt i Danmark. Den gennemsnitlige kurér er 26 år gammel og kører 13 timer om ugen. Der er ikke noget minimum eller maksimum på antallet af timer.

Budene er selv ansvarlige for at svare skat af indtjeningen. Wolt rapporterer al information angående udbetalingerne til SKAT.

Cirka 75 pct. af Wolts kurerpartnere tjener under 50.000 kr. om måneden. Det er grænsen for, hvad man må tjene privat uden firma. 25 pct. har eget selskab med CVR-nummer.

Det er budene selv, der skal sørge for transportmiddel. 80 pct. vælger cyklen.

Wolt-konceptet havde sit indtog i Danmark i 2017, hvor tjenesten startede op i København. I dag findes Wolt i 7 byer.