38 dræbt af vampyrflagermus

9. aug 2008
Mindst 38 mennesker er omkommet i en række små landsbyer i Venezuela. Eksperter mener, at vampyrflagermus er skyld i dødsfaldene.

Små, blodsugende dyr er formentlig skyld i mindst 38 dødsfald i en række afsides landsbyer i Venesuela. Sygdommen, der har ramt warao-indianere, er formentlig rabies, som er blevet spredt af vampyrflagermus. Det siger flere eksperter til nyhedsbureauet AP.

Laboratieundersøgelser har endnu ikke bekræftet årsagen til de mange dødsfald, men ifølge den amerikanske rabies-ekspert Charles Rupprecht, er der meget som tyder på, at de døde er blevet smittet med rabies.

- De kliniske symtomer passer med rabies, siger han til AP og understreger, at den mest sandsynlige smittekilde er vampyrflagermus, der spreder sygdommen, når de suger blod fra indianerne om natten.

- Vampyrflagermus er meget dygtige til at tilpasse sig, og for dem er Homo Sapiens et meget let måltid, siger han.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

De venezuelanske sundhedsmyndigheder er nu gået i gang med at undersøge rabies-udbruddet, og man vil i første omgang sende myggenet til de afsides landsbyer, så beboerne kan beskytte sig mod blodsugerne om natten.

faktaboks