(Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

38-årig kvinde død: Forsvaret finkæmmer området

13. dec 2019, 11:49
Politiet står på bar bund i sag om en død kvinde,

En kvinde blev d. 9. december fundet død i Give i et sommerhus. Allerede fra starten efterforskede politiet det som et mord. Efterfølgende blev en mand anholdt. Men han er nu løsladt igen. Nu viser en obduktionen, at en dødsårsag ikke kan fastslås.

Politiet afhører i den kommende tid borgere, der kan hjælpe politiet videre i sagen:

LÆS OGSÅ: Far og sønner fra Esbjerg indkasserer 63 millioner

”Det betyder, at flere borgere i og omkring Give og måske andre steder også fremover kan blive kontaktet i anledning af efterforskningen, og Sydøstjyllands Politi finder det derfor hensigtsmæssigt på forhånd at orientere om status i sagen”, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Vejle Amts Folkeblad fortæller, at Forsvaret fredag morgen er kaldt til området omkring det sommerhus, hvor kvinden blev fundet. 

- Vi forsøger at lede efter spor, som kan pege på, hvad der er sket. Der er tale om en mistænkeligt dødsfald, men vi har endnu ikke kunnet fastslå dødsårsagen. Derfor er vi nødt til at brede efterforskningen ud og blive ved med at lede, siger Jens Lyng fra Efterforskningscenter Midt til Vejle Amts Folkeblad.