20200808-153709-L-1920x1280we
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

3. december: En historisk aften i marts

3. dec 2020, 06:00
A4 gennemgår i en julekalender udvalgte begivenheder i dansk politik i 2020, der som bekendt har stået i coronaens tegn.

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at en global sundhedskrise skulle blive det altdominerende tema i Mette Frederiksens første hele år som statsminister.

Men da danske skiturister kom hjem fra ferie, og coronasmitten for alvor brød ud i det danske samfund i det tidlige forår, måtte alt andet vige.

Pressemødet den 11. marts, hvor statsministeren lukkede Danmarks delvist ned, er gået hen og blevet historisk.

Arbejdspladser, skoler, teatre og butikscentre blev lukket ned. Grænsebomme blev smækket i, og danskere i hele verden blev bedt om at komme hjem omgående.

En epidemilov, som giver regeringen udvidede beføjelser til træffe hurtige beslutninger af hensyn til folkesundheden, blev indført.

Ikke siden 2. Verdenskrig har en dansk regeringsleder truffet så vidtgående beslutninger.

Opbakningen til Mette Frederiksen nåede i foråret uanede højder. Imens stod oppositionen paralyseret tilbage og nikkede for det meste kun 'ja' til regeringens tiltag.

I andre lande, der ser vi nu, hvordan militæret henter ligposer i lastbiler. Alt det her, det sker i Europa, men der skal Danmark ikke hen
Statsminister Mette Frederiksen (S)

Sidst på foråret begyndte utilfredsheden blandt de blå partier dog at nage. De følte sig blandt andet ikke tilstrækkeligt inddraget i beslutningerne, da samfundet skulle til at genåbne.

Julekalenderen

Læs andre afsnit her.