29årig forsøgt voldtaget brækkede kravebenet

30. aug 2008
En 29årig kvinde blev natten til lørdag væltet af cyklen og forsøgt voldtaget i det nordlige Århus.

Ved to-tiden natten til lørdag blev en 29-årig kvinde forsøgt voldtaget på Jernaldervej i det nordlige Århus.

Kvinden kom cyklende, da en mand væltede hende af cyklen og trak hende ind i et vådområde ved siden af vejen. Her forsøgte han at voldtage hende, men opgav og tog flugten fra stedet.

I faldet fra cyklen brækkede kvinde kravebenet, oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til avisen.dk.

Voldtægtsforsøget skete over for nogle kolonihaver, og politiet vil derfor gerne snakke med vidner, der har befundet sig i området på gerningstidspunktet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Manden beskrives som værende mellem 20 og 30 år, havde en lys eller hvid trøje på og talte dansk med udenlandsk accent.

Politiet leder efter en rød bil, som manden formentlig kørte fra stedet i. Den beskrives som 'høj og kantet' - lige som en Suzuki Swift.

faktaboks