27årig henter dieselstyvs bil med kranbil

19. nov 2013, 14:29
Tommy Svanevik tog sagen i egen hånd, da han gentagende gange oplevede, at der blev stjålet diesel fra hans arbejdsplads.

Et transportfirma i norske Bergen har i længere tid været plaget af dieseltyverier, skriver vg.no.

Da den 27-årige medarbejder Tommy Svanevik en dag fik et tip om, hvor tyvens bil var parkeret, ringede han til politiet.

"De bad mig anmelde sagen næste dag," siger han til vg.no.

Det ville Tommy Svanevik ikke vente på, så med en kranbil hentede han selv den mistænkte tyvs bil, som nu er placeret på et trygt sted, indtil sagen er løst.

Kilde: vg.no