En 27-årig mand er torsdag eftermiddag blevet klemt ihjel under en bigballe i Thisted. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mand klemt ihjel i dramatisk arbejdsulykke

6. feb, 15:35
En arbejdsulykke i Thisted har torsdag kostet en mand livet. De nærmere omstændigheder kendes endnu ikke.

En 27-årig mand er torsdag eftermiddag blevet klemt ihjel under en bigballe i Thisted.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 13.35.

Ved 15.30-tiden er det fortsat sparsomt med oplysninger om ulykken, og det er uvist, hvordan manden fik den 250 kilo tunge bigballe ned over sig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Som altid ved alvorlige arbejdsulykker er Arbejdstilsynet tilkaldt for sammen med politiet at undersøge, hvad der gik galt.

De pårørende til den 27-årige er blevet underrettet.

/ritzau/