c20200914085214057_1000
26-årige Rasmus Sudergaard kunne ikke låne tilstrækkelig penge i bank og kreditforening. Men med hjælp fra investorer driver han nu en gård i Gedsted i Nordjylland. Foto: Anne-Frida Andersen - DR/

Rasmus drømte om egen gård: Fremmede kom med 10 millioner

14. sep 2020, 10:41
Flere professionelle investorer sætter penge i dansk landbrug.

Rasmus Sudergaard har - næsten - en bondegård.

Den 26-årige landmand bor i det røde stuehus, og til daglig står han og hans bror for gårdens 480 malkekøer og 170 hektar jord ved Gedsted i Nordjylland.

Men helt utraditionelt ejer de intet af det selv. De lejer det af to investorer. Det skriver DR.

LÆS OGSÅ: Corona-forvirring blandt ansatte på landets største arbejdsplads: Uklart hvem der skal hjemsendes

- Der er nogle andre navne på skødet, men vi passer det som vores eget, siger han.

Private og professionelle investorer har for alvor fået øjnene op for at placere deres penge i dansk landbrug. Og der er brug for dem.

For moderne landbrug er ved at være så store, at det er blevet langt sværere for unge landmænd at rejse tilstrækkelig kapital til at få egen gård.
Rasmus Sudergaard har tidligere forsøgt at købe en gård.

Men hverken bank eller kreditforening ville låne tilstrækkeligt mange penge, blandt andet på grund af hans unge alder.

- Hver gang, det ikke lykkes, er en stor mavepuster, siger Rasmus Sudergaard til DR.

Han er derfor glad for, at drømmen om at blive selvstændig nu er rykket nærmere gennem aftalen med investorerne. Den ene er delvis lokal, mens den anden kommer fra Roskilde.

- Det har betydet, at vi er kommet tidligere i gang og fået en større virksomhed, end vi ellers havde kunnet, siger den unge landmand.
Brødrene betaler en fast, månedlig husleje til investorerne. Det er samtidig aftalt, at brødrene efter fem år har mulighed for at købe investorerne ud til en i forvejen fastsat pris.

Hvis det ikke lykkes, overtager investorerne gården, som så kan sælge den til anden side.

- I stedet for at vi sætter hånden på kogepladen med penge, er det fem år af vores liv, vi sætter på kogepladen. Det er ligesom vores risiko, siger Rasmus Sudergaard.

40 til 100 millioner kroner. Så mange penge skal en ung landmand typisk rejse for at købe en gård.

De store summer gør det sværere og sværere for unge landmænd at få fod på egen jord.

Derfor er flere private og professionelle investorer begyndt at sætte penge i dansk landbrug.

En af dem er Jakob Stausholm, der selv har en baggrund i landbruget og den finansielle branche.

- Det er sjovt at arbejde med unge landmænd. De har drivet, siger han.

Jakob Stausholm og hans samarbejdspartner har investereret cirka 10 millioner kroner i de to nordjyske brødre. Det er 20 procent af bedriftens værdi. De resterende 80 procent kommer fra et realkreditinstitut.

- Jeg er ofte forbi gården i Gedsted. Minimum hver 14. dag. Den daglige drift blander jeg mig ikke i, men skal de for eksempel sætte en ny gyllebeholder op, kræver det investeringer i ejendommen. Så skal jeg ind over, siger Jakob Stausholm.

Brødrene Sudergaard skal i løbet af fem år selv tjene så mange penge, at de har råd til at købe gården. Sker det, forventer Jakob Stausholm, at han og den anden investor tjener mellem fire og fem millioner kroner - plus renter af de 20 procent, som er lagt forud.

- Det er ikke rent filantropi. Det er for at tjene penge, siger Jakob Stausholm.

Landbrugets videnscenter Seges oplyser, at omkring 350 landbrug i dag drives med en eller flere investorer i baggrunden. Det svarer til fire procent af de danske fuldtidslandbrug.

Men det er kun positivt, vurderer erhvervsøkonomisk chef i Seges, Klaus Kaiser.

- Det betyder en professionalisering af landbruget. Ofte følger der en professionel bestyrelse med, og så får man helt naturlige sparringspartnere, der ofte har nogle kompetencer, man ikke selv har som landmand, siger Klaus Kaiser til DR.

Og behovet vokser. For hver gang 20 landmænd vil på pension, er der kun et par nye unge landmænd, der har mulighed for og lyst til at tage over, anslår Morten Dahl Thomsen, der er cheføkonom i rådgivningsvirksomheden Sagro.

- Mange ældre landmænd skal have solgt deres ejendomme indenfor de næste par år. Når der kun er få unge, der går ind i erhvervet, bliver ejendommene bare større og større. Det kræver anderledes finansiering. Derfor er det mere relevant at lave selskaber med eksterne investorer, der kommer med egenkapitalen, siger han.

En del af forklaringen på investorernes pludselige opmærksomhed på grise og køer skyldes også, at investorerne ikke længere tjener så meget på andre investeringer.

- Renterne er helt i bund, og aktiemarkederne er meget usikre, så alternative investeringsobjekter er ikke så attraktive, som de har været, siger Klaus Kaiser.

Han vurderer, at udviklingen med flere investorer i landbruget vil fortsætte.

- Det vil ikke være noget tigerspring, men vi vil se flere selskaber fremover i nogenlunde samme takt som nu, vurderer den erhvervsøkonomiske chef i Seges.